Nyheder11. november 2018

Stjernefrøet Asta August: Jeg har præstationsangst

Der er meget at leve op til, siger Pernilla og Bille Augusts 26-årige datter, som for tiden er aktuel på både TV og teater.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/asta_kamma_august.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hun har fået skuespillet ind med modermælken.

Men når man som Asta Kamma August, datter af den 69-årige instruktør Bille August og den 60-årige svenske skuespiller Pernilla August har valgt at gå i sine kendte forældres fodspor, kan det også føles som et pres.

I hvert fald fra en selv.

– Jeg har ekstra meget præstationsangst. Der er meget at leve op til.

– Det er noget, jeg kæmper med. Jeg prøver ikke at tænke så meget over det, men det ligger der ligesom, siger Asta ærligt til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bille_august_og_sara-marie_maltha.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Astas far er filminstruktøren Bille August, 69, som siden 2012 har været gift med Sara-Marie Maltha, 46. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den kønne brunette, som sidste år blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, har lige nu fuld fart på skuespilkarrieren.

Hun er aktuel i rollen som sygeplejeeleven Susanne i TV2 Charlie-serien ”Sygeplejeskolen” og kan fra denne uge ses i opsætningen af Astrid Lindgrens ”Emil fra Lønneberg” på Folketeatret i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/asta_august_i_sygeplejeskolen.jpg
 (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Asta August kan netop nu ses i rollen som sygepleje eleven Susanne Møller i TV2 Charlies ”Sygeplejeskolen”. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Opvokset i Sverige

Asta har også selv tilbragt sin barn- og ungdom i Emil fra Lønnebergs hjemland.

– Jeg er halvt svensk, for min mor er svensk. Så jeg er vokset op i Stockholm, siger skuespilleren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernilla_august.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det 26­-årige skuespiltalent er vokset op i Stockholm hos sin mor, den svenske skuespiller og instruktør Pernilla August på 60 år. (Foto: Dan Mariegaard)

Hun flyttede til Danmark, da hun i 2013 kom ind på uddannelsen i Aarhus.

Og i dag er hun stadig bosat her i landet, men har skiftet den jyske storby ud med København, hvor hun bor med en veninde.

– Jeg tror altid, at jeg har haft en drøm om at flytte til Danmark, fortæller Asta.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sus_wilkins_og_alba_august.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lillesøster Alba August (t.h.) på 25 år er også gået skuespilvejen og har hovedrollen i Netflix­serien ”The Rain”. Her er hun i selskab med den 29-årige skuespiller Sus Wilkins. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Et nomadeliv

– Jeg tror, det har været en længsel efter at komme væk fra der, hvor jeg har boet hele mit liv. Og fordi jeg kunne sproget halvt, lyder det på flydende dansk.

– Er det her, du ser dig selv på sigt – eller er det i Stockholm?

– Jeg tror, jeg er sådan en nomade, der kommer til at flytte rundt. Det må jeg bare erkende, siger Asta.

– Min mor er flyttet rigtig meget, så jeg er vokset op med at flytte rundt og er vant til det. Og jeg tror egentlig, at det er sådan, jeg føler mig hjemme.

"Sygeplejeskolen" kan ses hver søndag kl. 20.55 på TV2 CHARLIE.

Sponsoreret indhold