Stig Elling om Mads Mikkelsen: Han er en dyr herre

(Foto: All Over Press)

Det kører for Mads Mikkelsen. 

Den 50-årige danskers navn har ramt den helt store stjernehimmel, og det betyder også, at han kan tage sig rigtig godt betalt, når han går på arbejde. Når en af verdens største bilproducenter, Ford, caster Mads Mikkelsen, så må de grave dybt i lommerne.

Det er klart, at kun Mads Mikkelsen og Ford ved, hvad han får for at hjælpe med at sælge deres nyeste SUV, men der er ingen tvivl om, at det giver flotte tal på bundlinjen at være så stor en stjerne.

Én af dem, som for flere år siden sikrede sig Mads Mikkelsen til en reklamefilm, er tidligere salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

I 2010 solgte Mads nemlig sol og sommer for rejsebureauet, og det gjorde han da heller ikke gratis. 

Men lønnen var givet godt ud.

– Mads er en dyr herre, men han er pengene værd, fortæller Stig Elling til SE og HØR.

Og Stig Elling var meget begejstret for, at Mads Mikkelsen ville indgå et samarbejde. 

– Jeg var stolt over, vi fik Mads med på vognen. Han er en person, vi alle ser op til. Han er en af de ypperligste skuespillere, og så var han allerede på det tidspunkt kendt i alle de nordiske lande. På den måde var han MANDEN, fortæller Elling, der i dag er   rejseambassadør hos Bravo Tours.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close