Nyheder24. maj 2012

Soluna Samay: Drønsyg

Det danske MGP-håb ligger i sengen med feber og udmattelse
Soluna burde være på toppen - i stedet er hun helt nede i kulkælderen
Soluna burde være på toppen - i stedet er hun helt nede i kulkælderen
 Foto: All Over

Soluna har to dage til at komme på benene igen til den store internationale Melodi Grand Prix-finale på lørdag.

Lige nu har sangeren isoleret sig på sit hotelværelse, hvor hun arbejder på at komme over den sygdom, som på mystisk vis har ramt hende.

- Soluna har lagt sig med feber, og hun svarer ikke på spørgsmål, siger hendes manager, Christian Hoeck til tvtid.dk.

Læs også: Remee: Punger selv ud

Allerede i går kom det frem, at det danske MGP-håb havde problemer med sin stemme.

Siden i går er det blevet værre.

Chief 1, der sammen med Remee har skrevet "Should've Known Better", fortæller til tvtid.dk, at Soluna er ramt af overanstrengelse og udmattelse.

- Soluna har været udsat for et kæmpepres op til den første semifinale, og hun har arbejdet utroligt hårdt. Så det er kun naturligt, at hun på et tidspunkt rammer loftet, og hendes krop falder sammen, siger Chief 1´, som dog regner med at hun bliver frisk til finalen.

Læs også: Soluna: Frygter nervøsitet

- Der er jo hverken tale om skarlagensfeber, pest eller kolera, så vi er ikke urolige for, at hun ikke skal nå at komme sig inden lørdag, siger han til tvtid.dk.

Sponsoreret indhold