Nyheder31. januar 2019

Verdensstjerner og dansk gaderap: Smukfest afslører 40 nye navne

Hvis du har været så heldig at få billetter til dette års Skanderborg Festival, kan du godt begynde at glæde dig. Smukfest har nemlig annonceret 40 nye navne på musikprogrammet, og der er store stjerner i blandt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/smukfest_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Samme dag som Roskilde Festival afslører flere navne til deres musikprogram, har Smukfest valgt at gøre det samme.

Og det er ikke hvem som helst, der indtager den jyske festival.

Blandt andet kommer Years and Years til at brage deres megahits "If you're over me" og "King" ud mellem træerne i Bøgeskoven.

Det meddeler festivalen på sin hjemmeside.

Det britiske pop-band er et af de største navne, som Smukfest netop har annonceret.

For bare to dage siden blæste hit-gruppen taget af det nyåbnede KB Hallen, da de holdt koncert.

Bror, bror og mere bror

Billetterne til dette års Smukfest, som bliver kaldt "Danmarks smukkeste festival", blev revet væk på bare 65 minutter.

Og det var altså før, arrangørerne bag havde løftet sløret for det musikalske program.

Nu har festival annonceret, at en af Danmarks varmeste rappere lige nu også melder sin ankomst i det jyske til sommer.

Der er selvfølgelig tale om hit-maskinen Gilli.

Vestegnsrapperen står hits som "Rica" og "Orale", og han bliver ved med at spytte den ene ørehænger efter den anden ud.

Ghetto-knægten har det med at skrive meget om sine brødre i de tekster, som hele Danmarks ungdom kan i søvne.

Det yngre publikum vil helt sikkert glæde sig til at skråle med på Gillis tunge linjer.

Blandt de andre, der skal optræde på Smukfest, er der Ude af Kontrol, Bikstok og Jonah Blacksmith.

Sponsoreret indhold