Smarte Annette Heick: Formuen vokser

Jesper Vollmer og Annette Heick.

Jesper Vollmer og Annette Heick.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Underholdningsbranchen er usikker som isen på et gadekær i tøvejr.

Indtjeningen i Annette Heicks anpartsselskab A-Net faldt med 190.000 kr. fra 2015 til 2016.

Med vanlig snusfornuft satte den 45-årige entertainer derfor sin månedsløn ned med over 10.000 kr., så hun sidste år ”kun” hævede 39.000 kr. om måneden.

Annette Heicks påholdenhed blev belønnet: Formuen i hendes firma voksede fra 1,3 millioner kr. til næsten 1,6 millioner kr.

Formuevæksten skyldes også, at Annette Heick og ægtefællen Jesper Vollmers bornholmske eksperiment Rå ikke længere er en underskudsforretning.

I 2016 var der fuldt blus under gryderne. Indtjeningen var på over 400.000 kr., og formuen i Rå er på 200.000 kr.

Ægteparret 45-årige Annette Heick og 43-årige Jesper Vollmer har mødt stor modgang de seneste år: En badeulykke og et huskollaps. Men økonomien har de styr på. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close