Nyheder18. december 2015

Farvel til duoen: Slut med 'Monte Carlo på DR3'

Monte Carlo – alias Esben Bjerre og Peter Falktoft – siger farvel til Pineapple Entertainment, hvor duoen det sidste halvandet år har arbejdet. Nu vil de i stedet kaste sig over online produktioner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/120873454.jpg
 Theis Mortensen/DR

Vi har set dem på skærmen, når de har fjollet rundt i både Rusland, USA og Jylland. Men der kommer formentligt til at gå lang tid, før vi igen kan opleve Monte Carlo – alias Esben Bjerre og Peter Falktoft – på lignende rejser.

Makkerparret forlader nemlig Pineapple Entertainment, der har produceret deres program ’Monte Carlo på DR3’ ved udgangen af december.

I stedet vil duoen kaste sig over online projekter, oplyser de i en pressemeddelelse, skriver Mediawatch.

- Vi vil gerne udfordre måden, hvorpå man tænker, producerer og især udkommer med indhold, og det har vi tænkt os at gøre. Vi ved ikke nødvendigvis præcist, hvor vi er på vej hen, men så meget desto mere grund til at komme af sted i god tid. For os er det en gylden mulighed for at innovere. Worst case, så er der også et nyt dagpengesystem, der bare venter på at blive afprøvet. Det må den kommende tid vise, siger Peter Falktoft ifølge Mediawatch i pressemeddelelsen.

Kort tid efter at Esben Bjerre og Peter Falktoft i 2014 forlod deres job i DR, rykkede de over til Pineapple Entertainment, der er en del af Nordisk Film. Pineapple Entertainment, der er stiftet af Anders Breinholt og Ricco Wichmann, har siden produceret drengenes program ’Monte Carlo på DR3’ – men den kontrakt udløber altså nu, og det er det, der nu har gjort det muligt for drengene at kaste sig over nye projekter.

Peter Falktoft og Esben Bjerres program på DR3 har dog også haft dårlige seertal. I efteråret raslede seertallene til ’Monte Carlo elsker Jylland’ således ned. Premiereprogrammet, der blev sendt den 24. september, blev set af 61.000 seere. Ugen senere steg tallet til 89.000, men til tredje program var tallet styrtdykket til 33.000 seere.

Det var langtfra første gang, at seerne flygtede fra Peter Falktoft og Esben Bjerre. Tilbage i februar så bare 24.000 med, da de to værter bød velkommen til programmet ” Monte Carlo på DR3”.

https://imgix.seoghoer.dk/danmarks-bedste-tv-blad_jul.jpg
 (Foto: SE og HØR)

Læs endnu mere om TV i Danmarks største TV-blad.

Sponsoreret indhold