
Skred fra interview: - Min p**** er omskåret, og den er flot

Han er kendt som en, der gerne vil diskutere og provokere – og gerne også på direkte TV.
Tirsdag aften viste den 20-årige digter Yahya Hassan lige præcis, hvor diskussionslysten han er, da han blev interviewet af TV 2s Allan Silberbrandt. Inden den unge digter forlod studiet i vrede, nåede han således at fyre denne afskedssalut af:


Yahya Hassan uden livvagter i valgkampen
- I kan skrive jeres shit og alle jeres løgne-historier. I kan bare smede alle de rænker I vil imod mig, til min pik, og den er omskåret, og den er flot, lød det fra den temperamentsfulde digter, der tidligere på dagen var blevet anholdt af Østjyllands Politi og sigtet for narkotikakørsel.
I TV 2-interviewet nåede han også lige at sende en sviner mod ordensmagten i Aarhus. Han beskyldte blandt andet politiet for at forfølge ham, at bruge peberspray mod ham og tæve ham.

Yahya Hassan vil i Folketinget

Yahya Hassan dømt for vold
- Jeg har da her på hånden blod. Det kan tydeligt ses, at jeg også den her gang har fået en omgang med kniplen og peberspray. Jeg har fået hele turen, og jeg har siddet i isolation siden klokken 11.30 i formiddag for ingenting, lød det i digterens enetale på TV tirsdag aften.
Efter nyheden om hans anholdelse kom det frem, at digteren var blevet smidt ud af Nationalpartiet.