
Narkopåvirket Yahya Hassan anholdt efter biljagt

Han er kendt som en, der gerne vil diskutere og provokere – og åbenbart også en, der ikke altid følger loven.
I hvert fald har ordensmagten tirsdag middag anholdt den 20-årige digter og provokatør Yahya Hassan efter en biljagt gennem gaderne i Aarhus.


Yahya Hassan vil i Folketinget
Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med digterens advokat, der bekræfter, at Yahya Hassan er blevet anholdt.
- Jeg ved ikke så meget om sagen, men jeg skal ind og tale med ham nu, siger Yahya Hassans advokat Claus Bonnez til Ekstra Bladet.
Avisen har også talt med Østjyllands Politi, som bekræfter, at de omkring middagstid anholdt og sigtede en 20-årig mand for at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Yahya Hassan dømt for vold

Yahya Hassan med til Dansk Folkepartis julefrokost
- Vi begynder eftersættelsen 12.03, og den varer nogle minutter. Det begynder på Randersvej i Aarhus og slutter ved Trige, oplyser vagtchef Jes Frederiksen over for Ekstra Bladet.
Det er ikke første gang, at digteren og provokatøren er på kant med loven. I marts sidste år blev han således idømt fire måneders betinget fængsel efter en voldsepisode begået i Aarhus.
Landsretten frifandt ham dog senere.