Nyheder11. april 2022

Skræmmende scener: Fireårig i forlystelsesmareridt

En dreng fik sig noget af en ubehagelig oplevelse, da han ikke var fastspændt i forlystelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/forlystelse.png
 Reddit

Frit fald!

Det må være enhver forlystelsesparkgængers værste mareridt.

Prøv at forestille dig, at forlystelsen sætter i gang, og du er forberedt på en sjov oplevelse.

Men da den begynder, er der noget, der ikke er, som det skal være.

Du kan se til højre, at de andre ser noget anderledes ud.

De sidder fastspændt, mens forlystelsen stiger til vejrs.

Men så kigger du ned af dig selv, og der er absolut ingen form for fastspænding.

Det kunne lyde som et ondt mareridt for enhver, der bare lider en smule af højdeskræk.

Men det mareridt blev gjort til virkelighed, da den blot fireårige Tristan sad i en forlystelse i Sydney.

For her begyndte forlystelsen at stige i vejret, uden han var fastspændt.

Det fik vidner til at gå amok i forsøget på at orientere forlystelsesoperatøren om det.

Og drengen sidder også med et ansigt, der formentlig har haft mere kulørte kinder, inden han steg på.

Kunne ikke nå

Forlystelsen hedder på dansk “Frit fald”, og det var lige præcis, hvad den unge dreng havde været i, hvis han havde lænet sig længere frem.

Det kunne være gået grueligt galt, og drengen kunne være kommet slemt til skade.

Men de chokerede vidner lykkedes heldigvis med at få drengen til at sidde stille, og vigtigst af alt fik de også stoppet forlystelsen.

Mens moderen Sky Boustani Curtis kunne se, at alle ombord undtagen hendes søn var spændt fast, var hun tvunget til at se, at sønnen var i luften uden sikkerhed.

Forlystelsen blev standset, men den gik ikke ned igen.

Derfor sad lille Tristan nu blot stille i luften, mens bøjlen, der skulle holde ham, stod så fint over ham. Og til ingen verdens nytte.

Nu skulle han så hentes ned oppe fra luften. Men det var ikke så lige til.

– Min mand og jeg var ikke høje nok til at nå ham, siger moderen til The Daily Telegraph.

Heldigvis for Tristan og familien var der andre til stede, der godt kunne nå ham.

Derfor trådte en mand til, og han var lige akkurat så høj, at Tristan turde at kravle stille og roligt ned fra forlystelsen og ind i mandens arme.

Tristan klarede den!

https://imgix.seoghoer.dk/forlystelse_stor.png

Det var heldigt for Tristan, at den ikke nåede toppen.
Foto: Reddit.

Mareridtet skyldtes en fejl fra personalet.

For de ansatte i forlystelsen havde ikke tjekket, om Tristan var fastspændt.

Og de er nok glade for, at det ikke endte, som det kunne have gjort.

[node:advert-in-b

Så godt gik det desværre ikke for et par uger siden.

Her styrtede en 14-årig dreng i døden fra en forlystelse. Og det tragiske uheld skabte forståeligt røre verden over.

Her var sikkerheden heller ikke i top.

Det giver dermed stof til eftertanke i forhold til forlystelserne, og disse hændelser må utvivlsomt øge fokus omkring sikkerhed i forlystelser verden over.

Sponsoreret indhold