Nyheder25. november 2020

Skotland gør bind og tamponer gratis

Som de første i verden giver Skotland nu gratis bind og tamponer til alle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tamponer.jpg
 (Foto: MEGA)

De fleste piger og kvinder ved, at det kan være en dyr fornøjelse hver måned. Tamponer og bind er således ikke det billigste at hive i indkøbskurven – og nu tager det første land i verden konsekvensen.

Skotland har således valgt at tilbyde gratis hygiejneprodukter til alle kvinder.

Det skriver det skotske dagbladet The Herald.

Beslutningen sker, efter landets parlament tirsdag enstemmigt vedtog en lov, der gør bind og tamponer gratis for alle kvinder, der menstruerer.

Desuden foreskriver loven, at produkterne er gratis tilgængelige på offentlige steder som skoler og universiteter.

Den nye lov er desuden resultatet af flere undersøgelser og projekter, der har omhandlet dét, som landet kalder ”Period poverty”.

I Skotland og England er dele af befolkningen nemlig så fattige, at kvinderne har svært ved at finde penge til at købe hygiejneprodukter hver måned. En undersøgelse viste, at hver femte kvinde i løbet af sit liv har oplevet at mangle penge til at købe enten bind eller tamponer.

Under den verserende coronapandemien er problemet kun blevet større.

Desuden har en undersøgelse fra 2017 vist, at hver fjerde skoleelev har haft problemer med at skaffe bind eller tamponer. Desuden viste undersøgelsen også, at hver anden pige af samme årsag er blevet hjemme fra skole.

2016 oplyste forkvinden for det danske Kvinderådet, Nanna Højlund, at en dansk kvinde i løbet af sit liv betaler knap 12.000 kroner for at have menstruation.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold