Nyheder4. januar 2017

Prinsesse Nathalie scorer topjob: Skal være landstræner

Prinsesse Nathalie er netop blevet udråbt som ny landstræner for det danske dressurlandshold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nathalie.jpg
 Kaspar Wenstrup

Prinsesse Nathalie har i mange år været en del af det danske dressurlandshold som aktiv rytter. Den 41-årige mor til to, der bor og har sin dagligdag på slottet i Berleburg, har deltaget i OL og vundet guld til DM.

Men nu skifter prinsessen sin tiara ud med en ny kasket - hun er netop blevet udnævnt som landstræner for det danske dressurlandshold.

- Hun har været international toprytter (Grand Prix-niveau) i 15 år, og hun har repræsenteret Danmark ved syv Europamesterskaber, tre Verdensmesterskaber samt to Olympiske Lege, hvor det blev til holdbronze i 2008 i Hong Kong. Hun er blevet trænet af nogle af verdens ypperste dressurtrænere, og de seneste år har hun selv fungeret som træner for topryttere i England, Australien og Danmark. Nu er hun klar til at tage tøjlerne som landstræner og føre Danmark til top ved de kommende års mesterskaber.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at påtage mig opgaven som landstræner. Det er en helt ny og spændende udfordring, som betyder meget for mig. Jeg håber, at jeg sammen med rytterne kan forme et stærkt hold for fremtiden og fortsætte den gode udvikling, som dansk dressur har gennemgået de seneste år, siger Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.

Dansk Ride Forbund har været i tæt dialog med rytterne i A-gruppen ifm. rekrutteringen af en ny landstræner, og der er bred opbakning til Nathalie blandt rytterne.

- Det er vigtigt for os, at den nye landstræner ikke bare har de træner- og ridemæssige færdigheder i top, men at der også er solid opbakning fra rytterne. Vores mål er, at vi fortsat skal ligge helt i top i verden, og det kræver, at arbejdet omkring landsholdstruppen bygger på tillid og anerkendelse. Derfor er det glædeligt, at rytterne bakker op om vores valg af landstræner. Nathalie er en af vores allermest erfarne ryttere, og på landsholdet har hun gennem årene ofte leveret de bedste danske resultater og dermed spillet en nøglerolle i den succes, som dansk dressur har opnået gennem årene. Derudover har Nathalie også solid trænererfaring samt et bredt og solidt netværk i den internationale ridesport, og jeg ser frem til samarbejdet, som, jeg er overbevist om, bliver en gevinst for dansk dressur, siger Elitechef i dressur og holdleder Kimi Nielsen, lyder det i en pressemeddelse fra Dansk Rideforbund.

Prinsesse Nathalie og hestene

Sponsoreret indhold