Nyheder30. juli 2011
Skal tage sig sammen til sex
Lina Rafns aktivitetsniveau på lagnerne er bestemt ikke, hvad det har været

Lille Karmen holder Lina og Kasper beskæftiget
Foto: Thomas LaursenNår man både arbejder intenst som forsanger i Infernal og samtidig skal passe en knap halvandet år gammel datter, kan det være svært at finde overskud til de lidt sjovere aktiviteter.
- I går, da Karmen (Linas datter, red.) var lagt, der var ryddet op og opvaskemaskinen sat i gang, skulle Kasper og jeg da lige tage os sammen og overveje, om vi også skulle tage os tid til at gå ind og hygge i sengen. Man er jo skidetræt. Sexlivet og parforholdet er da noget, man skal tage sig tid til, fortæller Lina Rafn til Ekstra Bladet.
Læs også: Lina: Ikke uden min datter
Hun kan dog se frem til langt mere kvalitetstid med sin mand i den kommende periode. For nylig meddelte Infernal nemlig, at bandet holder mindst et års pause.