Nyheder15. juni 2011

Infernal holder pause

Det er sidste chance for at se duoen live i denne omgang
https://imgix.seoghoer.dk/media/d35868ee63da46d79ee6f873b58e63e4.jpg
 Foto: All Over

Lina Rafn og Paw Lagermann, som tilsammen udgør popduoen Infernal er blevet enige om, at de har aftjent deres værnepligt efter 14 somre på de danske landeveje.

Derfor stopper de med at give koncerter når denne sommer er overstået.

- Lina og jeg har gået og snakket om det længe. At vi trænger til at holde en pause fra landevejene, siger Paw Lagermann til Her & Nu.

Læs også: Infernal: Fattige millionære
Duoen har endnu ikke besluttet hvor længe de trækker stikket ud.

- Som minimum forventer vi at trække stikket ud i et år, men det kan også være, at vi snupper 3 år, fortæller Linas makker.

Læs også: Infernal-Paw: Jeg er en modefisse

Pusterummet skal bruges til at "genopfinde" Infernal og lave ny musik og duoen planlægger at bruge al deres tid i studiet. Danske fans kommer derfor ikke til at se noget til popduoen før de har noget nyt at byde på.


Sponsoreret indhold