Skal René Holten eller Anders Fjelsted være sæddonor for "Mulle"?

Der skal ikke gå forfærdelig længe, inden Kristina \

Der skal ikke gå forfærdelig længe, inden Kristina "Mulle" Kristiansen og hendes kæreste skal have børn.

Foto: TV3

 

I aften er det den 29-årige håndboldspiller Kristina "Mulle" Kristiansen, der er vært i 'Til middag hos'.

Nykøbing Falster-spilleren, der er i yderkanten af landsholdstruppen, har budt skuespilleren Anne Louise Hassing, komikeren Anders Fjeldsted og kajakroeren og den tidligere "Vild med dans"-deltager René Holten Poulsen  velkommen i privaten.

Og ligesom vi i går kunne se René Holten Poulsen blive grundigt udfrittet om sit daværende forhold til den danske svømmedarling Pernille Blume, så bliver der heller ikke lagt fingre imellem i aften.

Der bliver spurgt heftigt ind til privatlivet hos den vævre, hurtige håndbold-pige.

Og som i går er det igen Anne Louise Hassing  der på en stille måde lister nogle private spørgsmål ind i samtalen over bordet.

- Hvordan blev du kæreste med din nuværende kæreste?, spørger Hassing "Mulle".

- Vi har faktisk kendt hinanden i 20 år. Hun spillede håndbold i en anden klub end jeg gjorde, og så endte det med, at hun flyttede til min klub. Der har nok altid været et eller andet mellem os, uden at vi helt vidste, hvad det var. Så kom det rigtige tidspunkt, hvor vi fandt ud af, at det skulle være mig og hende.

Anders Fjelsted: - Sagde du så, 'jeg er lesbisk' og sagde hun så, 'det er jeg også', og gav I så high five?
 
- Nej, hun havde ikke været sammen med en pige før, og så fandt vi sammen for et år siden, siger "Mulle"
 
Anne Louise Hassing: - Fik du hende så omvendt?
 
- Ja, det må jeg jo have gjort. Et eller andet må jeg have gjort, svarer "Mulle".
 
- Du kunne også godt omvende mig, siger Anne Louise Hassing.
 
 
Den griber komikeren Anders Fjelsted hurtigt.
 
- Det virker som om, der er en spirende forelskelse mellem Anne Louise og "Mulle", og den stjæler fuldstændig fokus fra den flirt, jeg prøver at køre med René på tværs af bordet, siger komikeren grinende.
 
Hør Mulle fortælle om, hvordan hun fandt sammen med sin kæreste:

 
 

"Mulle": - Jeg skal ikke være gravid

 
 

Hele holdet i denne uges 'Til middag hos'. (Foto: TV3)
 
Og nu da Anne Louise Hassing har fået "Mulles" civilstatus på plads vil hun gerne bore lidt i det.
 
- Mulle, hvad tænker du omkring børn i fremtiden?, spørger Anne Louise Hassing.
 
- Jeg vil meget gerne have børn, det skal bare ikke være mig, der er gravid., svarer "Mulle".
 
René Holten: - Hvorfor ikke?
 
- Jeg ved det ikke helt. Det skræmmer mig ikke at skulle være tyk og det der. Jeg føler bare, at der er et eller andet galt med min krop. I forbindelse med håndbold går jeg heller aldrig til fysioterapeut, siger Mulle.
 
 
Anne Louise Hassing: - Din krop skal bare have lov at være i fred?
 
- Ja, det føler jeg, siger "Mulle".
 
- Min kæreste og jeg har talt om, at vi gerne vil have børn. Det første barn, det bærer hun. Og det andet barn, det bærer hun også, men med mine æg, siger Mulle om fremtidsplanerne.
 
Igen samler Anders Fjelsted hurtigt den mulige muntre kommentar op fra gulvet.
 
Anders Fjelsted: - Hvis nu I skulle vælge, om det skulle være René eller mig, der skulle...
 
- Nu vil vi jo gerne have to, så kunne man jo...en af hver, svarer "Mulle" hurtigt.
 
Anne Louise Hassing: - De børn ville blive søde. Og en sjov og en flot - nej det sagde jeg ikke.
 
- Hvad skal René så byde ind med?, returnerer Anders Fjelsted kvikt.
 
Se klippet, hvor "Mulle" taler om at få børn:

 
 
"Mulle" har tidligere fortalt, hvordan hun "sprang ud" som lesbisk, men den historie får lige endnu en omgang i aften.
 
- Jeg "sprang ud", da jeg var omkring de 18 år og var flyttet til Holstebro. Der fik jeg en kæreste og sendte en sms til min familie, hvor jeg skrev: 'Hej familie, jeg er lesbisk, jeg synes nok, at piger er sødere end drenge. Håber stadig, I elsker mig. Jeg er den samme person.
 
- Hvis jeg skulle ringe og sige det, ville jeg begynde at græde - ikke fordi, at jeg var ked af det, men fordi det var en stor ting, der har fyldt meget for mig, fortæller "Mulle".
 
Men familien var ikke overrasket over udmeldingen.
 
- Min familie havde lugtet lunten, at jeg synes, piger er mere interessante, men de ville gerne give mig lov til selv at sige det. Så da alle vidste det, faldt der en sten fra mit hjerte, og jeg kunne bare være mig selv, fortæller "Mulle"
 
Se klippet, hvor Mulle taler om at "springe ud":
 
 
I de senere år, har hun været i periferien af håndboldlandsholdet, og herunder fortæller hun, hvordan hun håndterer at blive vraget til landsholdet ved store slutrunder.

Se hele "Til middag hos" på TV3 klokken 19.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close