
Læs også
Han er en lun fætter, ham TV-ejendomsmægleren Jesper Nielsen fra "I hus til halsen".
Den 43-årige ejendomsmægler har så stor succes, at han til september åbner endnu en forretning i Kgs. Lyngby, og i den forbindelse har Jesper lavet en lille reklamefilm, som du kan smugkigge i videoen øverst i artiklen.
Faktisk har han også i virkeligheden skaffet sig en lille kaffevogn, så der fremover kan blive serveret mokka ved nogle af fremvisningerne af hans boliger til salg.
Privat er Jesper og familien flyttet hjem i det hus i Vedbæk, hvor han selv voksede op.
– Det blev muligt, og så var det bare om at slå til. Jeg har altid haft den drøm. Jeg kan stadig se mig selv løbe rundt som dreng, og jeg har måske været forbi hver 14. dag for lige at kigge til huset, hvor jeg havde en lykkelig barndom.