Nyheder29. februar 2016

Sjov video: Keld og Hilda hygger med guitaren

Det kommer sikkert ikke bag på ret mange, at der er hyggeligt hjemme hos Heick-parret. Nyd videoen øverst, hvor Keld og Hilda hygger med guitaren

Der gror ikke mos på en rullesten, hedder det om rockbandet Rolling Stones, men det gør der nu heller ikke på dansktoppens grand old man, Keld Arne Heick, som i sidste uge (24. februar) fyldte 70 år.

-Jeg tænker ikke meget over at blive 70 år. Et år mere eller mindre.

Men med årene er jeg da blevet klar over, at man ikke er udødelig.

Jeg har ikke så meget tilbage af livet som tidligere. Jeg kan blive skrækslagen ved tanken om, at Hilda dør før mig, så ville jeg helt klart miste lysten til at leve, siger Keld.

– Det ville han heller ikke kunne klare.

Jeg laver jo alle de praktiske ting, griner Hilda.

Og lad os så slå fast med blytunge syvtommersøm, at Heickerne begge har det fortræffeligt og bestemt ikke har nogen planer om at forlade hverken denne verden eller deres store og trofaste publikum. – Vi satser da på mindst 20 gode år mere, men vi skruer ned for blusset, er de enige om, fortæller parret i det aktuelle SE og HØR. Hør dem hygge med guitaren i videoen øverst.

Sponsoreret indhold