
Singles day: 10 gode grunde til at være single

Glædelig singledag til alle singler!
I dag den 11. november er singles day. Og denne dag fejres rundt omkring i store dele af verden.
Dagen blev til som en form for anti-valentines day, og den startede i Kina i 1993, hvor mange singler på denne dag kunne mødes med hinanden.
Men er det nu så slemt at være single?
Her kommer vi med 10 bud på, hvorfor det også kan være ret fedt ikke at være i et forhold!

-
1. Datingapps
Til højre eller venstre?? Det styrer du helt selv. I stedet for at stene Candycrush på mobilen, kan du fyre op for et spil Tinder eller andre datingapps. Du slipper for at skulle swipe på dine singlevenners profiler, og du kan gøre det, lige når du vil!
-
2. Svigerfamilie
Som single skal du ikke forholde dig til nogen form for svigermekanik. Du har sikkert nok i din egen familie, så det kan altså noget, at du ikke skal på visit hos kærestens onkel og tante eller til fødselsdag hos kærestens grandkusine, der gerne vil møde dig. Nyd det.
-
3. Døgnrytme
Er du en såkaldt ”Owl” eller en ”Sparrow”? Det kan du som single helt selv styre. Du skal ikke tage højde for, at kæresten skal møde ind klokken 06, og derfor skal du ligge i sengen, og TV´et skal være slukket kl.21:30, for de otte timers søvn er et must. Du er som single enehersker af din døgnrytme, så tag du bare et afsnit mere, inden sengen kalder.
-
4. Styrer TV´et
Skal det være ”Den store bagedyst” eller fodboldkampen, der skal på det store fjernsyn i stuen? Eller ender det med et kompromis, og I bliver enige om at se ”Kastanjemanden” på Netflix, da det vel er okay for begge parter. Det skal du som single ikke skænke en tanke. Du styrer fjerneren, og kun dig, og så kan du bare se i forvejen!

Manu Sareen om sexlivet efter sit første barn: - Jeg fik et chok af en anden verden
-
5. Fester
”Hey skat, er det okay, jeg tager ud med nogle venner fredag?” Endnu et spørgsmål, du som single slipper for at skulle stille. Du kan tage ud torsdag, fredag og lørdag, og søndag, hvis du er til det! Du kan give den en over nakken, og du kan drikke og danse med alle, som du har lyst til, sende de frække blikke med god samvittighed, og du kan uden skam i livet slutte aftenen på LA bar for at se, om der nu ikke lige kunne være en anden, der også manglede en sovepartner her klokken 06:30 torsdag morgen. Giv den gas for satan!
-
6. Onani og den store kærlighed til gode
Du har tid til dig selv! Og du styrer din egen tid. Du kan onanere, hver gang du har lyst. Der skal ikke tages hensyn til nogen som helst. Du ved, at du stadig har den store kærlighed til gode, og du kan passende onanere til tanken om den kærlighed. Og det kan du gøre, lige som det passer dig. Frem med cremen eller batterierne!

Fire grunde til at han ikke hopper på dig med det samme
-
7. Indkøb
Skal den stå på Bolo eller bøf til aften? Det styrer du som single helt selv. Skal du have vand, vin eller øl til? Igen, det er kun dig, der skal tage stilling til det, og du kan vælge, lige hvad du lyster. Når du handler, skal du kun købe ind til dine egne behov, og du kan forkæle dig selv, som det passer dig!
-
8. Indretning / ting der forsvinder
Skal det være plakaten med citater fra "Blinkende lygter" eller Frida Kahlo, der skal pryde stuen? Om du er til det ene eller andet eller formentlig noget helt tredje, så er det dit valg. I det hele taget er indretningen af hytten dit og kun dit ansvar. Det er helt op til dig, hvor bordet skal stå, og du styrer, hvordan sengen skal vende. Du ved, hvor tingene hører til, og derfor slipper du for at bruge tid på at lede efter fjernbetjeningen, der på mystisk vis har fået en ny plads i løbet af nattens mulm og mørke.
-
9. Skænderier
Du kan selvfølgelig skændes med dig selv. Men som single slipper du altså for de helt store skænderier. Du drikker bare af mælkekartonen, når du lyster, redder seng, når det lige er, og du bestemmer, om toiletrullen skal ovenpå en brugt, hvilken vej den skal vende, samt hvornår der er behov for en ny. Du gør, som det passer dig, og du skal ikke høre et ondt ord for det.
-
10. Sparer penge og gaver
Som en bekendt til redaktionen sagde forleden, så kunne vedkommende godt give den lidt ekstra gas i byen resten af året. ”For nu er jeg single, og så sparrer jeg 1000kr på julegave til kæresten”. Og det samme gør du som single. Der er en masse gaver, der skal passes, når man er i et forhold -månedsgaver, årsgaver, gaver til svigerfamilie og kærestens venner, der inviterer til fødselsdag. Så giv du den bare lidt ekstra gas, når der nu vrimler med tilbud på singles day.
Op med humøret
Dette var vores 10 grunde til, at det måske ikke er helt ringe at være single.
Der findes helt sikkert et hav af andre grunde, og måske er vores heller ikke lige i skabet.
Men der er ingen grund til at hænge med mulen over, at den store kærlighed endnu ikke er dukket op. Det sker en dag.
Men indtil da kan du gøre, som du vil!
