Nyheder3. april 2018

Simi Jan: Mor igen

TV2-korrespondenten Simi Jan har født en søn – og i modsætning til storebror kom han til tiden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sdsdsd1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er ren babylykke hjemme hos 39-årige Simi Jan.

TV2-korrespondenten og manden Allan er nemlig blevet forældre til dreng nummer to.

– Jeg er helt forelsket i den søde lille guldklump. Det er vi alle – også far og storebror, der er så stolt og glad, fortæller Simi Jan til SE og HØR.

Da TV2-korrespondenten i 2014 blev mor til Adam, var det en dramatisk fødsel to en halv måned før tid, og den endte i akut kejsersnit.

Det blev Simi Jan heldigvis forskånet for denne gang, hvor hun blev fulgt tæt af lægerne og fødte lillebror på omkring tre kilo til tiden.

– Jeg er meget lykkelig, taknemmelig og glad for at opleve en normal fødsel med et sundt og raskt barn, jubler skærmtrolden.

– Men det har på sin vis også været mærkeligt, at lillebror ikke skulle tjekkes af en masse læger, ikke lå med en masse ledninger for at holde øje med hans hjerte og vejrtrækning og ikke fik alt mulig medicin. For det er jo sådan, det var med Adam. Så denne gang har været helt og aldeles anderledes. Allan var for eksempel med til fødslen, hvilket ikke var tilfældet sidst, fortæller hun.

Sponsoreret indhold