Nyheder26. april 2015

Silas til forældre: Hold op med at brokke jer!

Silas Holst blander sig i debatten om Frozen-arrangement på Gammeltorv i København
Af af
Silas Holst - her sammen med sin mand, Johannes Nymark - var på Gammeltorv med datteren Maggie MY lørdag.
Silas Holst - her sammen med sin mand, Johannes Nymark - var på Gammeltorv med datteren Maggie MY lørdag.
 Foto: Claus Poulsen



Danseren Silas Holst blander sig nu i debatten efter det omdiskuterede "Frozen"-show på Gammeltorv i København lørdag eftermiddag.

Der var fra arrangørens side lagt op til, at Gammeltorv skulle forvandles til et "Frozen"-univers, hvor musicalskuespillerne Kristine yde og Maria Lucia der lægger stemmer til de danske versioner af "Frozen"-hovedpersonerne Elsa og Anna, ville synge sange fra Disney-klassikeren.

LÆS OGSÅ: Frozen-eventyret indtager København

Men mange forældre følte, at de gik forgæves med deres børn, som ifølge forældrene hverken kunne se eller høre noget af det, der foregik på den opstillede scene.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8e9bf70aa02e493ca10bcb8fbfd91588.jpg


Kun de, der stod tættest på scenen, fik noget ud af Kristine Yde og Maria Lucias sange fra Disney-klassikeren "Frozen", lyder kritikken fra mange forældre. (Foto: Dan Mariegaard)

Det vurderes at op mod 10.000 var søgt mod Gammeltorv i forbindelse med arrangementet, som var gratis.

Og efterfølgende har der fra forældre-side været omfattende kritik af "Frozen"-showet - primært gående på, at kun de, der stod helt tæt på scenen fik noget ud af det, fordi hverken scene eller lyd var dimensioneret til den fremmødte menneskemængde.

LÆS OGSÅ: Her er traileren til den kommende "Frozen"-film

En af dem, der var mødt op på Gammeltorv, var musical-stjernen og "Vild med dans"-vinderen, Silas Holst.

Han havde sin lille datter Maggie My med.

Og han opfordrer på Instagram nu de mange forældre til at holde op med at brokke sig.

- Hold nu op...!!! Måske man som forældre kunne sige sig selv at der blev mange mennesker og det ville være et tilløbsstykke uden lige - istedet for at brokke sig over at Disney ikke kunne forudsige det... Kan forstå klagerne hvis man havde betalt penge for arrangementet. Det var et GRATIS arrangement så har svært ved at se hvordan man kan tillade sig at brokke sig, skriver Silas Holst.

Han er klar over, at han risikerer at træde nogen over tæerne med sin udmelding.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ed7fc61690294a56bdd4c65a42744605.jpg


Mange børnefamilier havde afsat lørdagen til "Frozen"-arrangementet på Gammeltorv i København. (Foto: Dan Mariegaard)

- Det må da være forældres ansvar at forklare dine børn at det er stemmerne og IKKE figurerne der kommer som der er oplyst på forhånd...?? Undskyld hvis jeg træder forældre over tæerne - men det er så klassisk dansk synes jeg at nogen bare SKAL brokke sig, fortsætter Silas Holst.

LÆS OGSÅ: Tre-årig pige i skøn "Frozen"-duet med sin far

Du kan læse hele Silas Holsts indlæg på hans Instagramprofil her.

Sponsoreret indhold