Nyheder29. januar 2010

Sidste nyt: Jetsetdronningen griner i retten

Så kom der liv i snedronningen. Hun griner hånligt af politimanden, der anholdt hende i sommer
Jetsetdronningen til venstre mellem sine advokater
Jetsetdronningen til venstre mellem sine advokater
 Tegning: Bo Møller Andersen

SEOGHOER.DK/BYRETTEN I KBH 14:20: Hele dagen har hun siddet iskold og stirret ud i luften. Men nu liver hun op.
For nu afgiver politimanden, der anholdt hende, forklaring. Det var ham, der fik hende til at indrømme, at hun købte 2 gram coke af pusheren JL. Noget, hun dog senere har trukket tilbage med den forklaring, at hun følte sig truet.

- Jeg har ikke truet hende, og jeg har ikke råbt af hende. Jeg tilbød hende mange pauser under afhøringen. Jeg tilbød hende også pause, da hun lige havde indrømmet at have købt to gram coke af JL, siger politimanden i retten.

Imens politimanden taler, sidder jetsetdronningen og griner hånligt, men uden lyd.

- Jeg pressede hende ikke til at sige, hun havde købt 2 gram kokain, tilføjer politimanden.

Ifølge jetsetdronningen selv fik hun posttraumatisk stress af politimanden, fordi han var meget voldsom i sin håndtering af den første afhøring.

SEOGHOER.DK/BYRETTEN I KBH13:50: Jetsetdronningen kæmper en kamp i byretten. Hun virker iskold, mens tekniske oplysninger bliver gennemgået. Det er telemast-oplysninger, der skal vise, hvor hun mødtes med pusherne.

Pusheren JL var i formiddags i vidneskranken, men han nægtede at give forklaring i retten.

Han kunne ellers have bekræftet sit angivelige venskab med erhvervskvinden. Dermed havde hendes mærkværdige forklaringer på, hvorfor hun gennem flere år mødtes med JL adskillige gange i ganske få minutter, fået en lille anelse mere troværdighed.

Da pusheren så blev ført ud af retten igen, gav han et lille kindkys til jetsetdronningen, men hun virkede kold.

I hvert fald når man tager i betragtning, at hun i går forklarede, at JL var en af hendes meget tætte venner - som hun havde "lumre" møder med, som hun selv udtrykte det i går.

Jetsetdronningen har uden tvivl været udsat for et kæmpe pres i dag. Aviser og internetmedier eksploderer med meget, meget pinlige historier om hende, og selv om der er navneforbud, ved vel nærmest hele nationen, hvem hun er, og det belaster hende ekstremt - ikke mindst i jetsetmiljøet i Whiskybæltet.

Læs også: Jetsetdronningenbesat af kokain

Læs også: Jetsetdronningen: Kokain eller sex

Sponsoreret indhold