Nyheder11. juni 2011

Sidse Babett Knudsen hædret med fornem tv-pris

Den karismatiske brunette holdt takketale på fransk, da hun blev kåret til bedste skuespillerinde ved festivalen i Monte Carlo
Sidste Babett Knudsen overgik 42 kvindelige konkurrenter
Sidste Babett Knudsen overgik 42 kvindelige konkurrenter
 Foto: All Over

Fredag aften vandt Sidste Babett Knudsen for 1. gang nogensinde en international tv-pris - og sikke en af slagsens.

Den danske skuespillerinde blev nemlig hædret med Den Gyldne Nymfe, en af tv-verdenens fornemste priser, for sin rolle som statsminister Birgitte Nyborg i DR-serien Borgen.

Læs også: Sidste Babett Knudsen gider ikke tv

Det gjorde hun ved den internationale tv-festival i Monte Carlo foran et felt på hele 43 nominerede kvindelige skuespillere, deriblandt Mad Mens Elisabeth Moss og Evangeline Lilly fra kultserien Lost, skriver B.T.

- Jeg er meget overrumplet og beæret over at få så fin en pris. Jeg er stolt af at være med i en serie, der er så ambitiøs, at den behandler både politiske temaer og menneskelige konflikter. Borgen er en serie, der formår at underholde - samtidig med at den giver folk noget at tænke over, og det har jeg stor respekt for, lyder det fra Sidse Babett Knudsen, der tilføjer:

Læs også: Sidste Babett Knudsen: Panisk over porno

- Jeg har levet med denne rolle i 2 år nu. Vi slutter på 2. sæson i næste uge, og i denne uge blev serien solgt til USA. Sikke en finale!

SE og HØR ønsker Sidste Babett Knudsen tillykke med den fine pris og løfter samtidig på hatten over, at den seje skuespillerinde holdt sin takketale på fransk - godt gået!

Sponsoreret indhold