Nyheder28. september 2012

Sidney Lees kæreste: Sådan scorede han mig

Kia Fischer afslører, hvorfor selvrbruner-gøgleren fik sin vilje
Sidney Lia og Kia Fisher er rigtig glade for hinanden.
Sidney Lia og Kia Fisher er rigtig glade for hinanden.
 Foto: Thomas Laursen

Sidney Lee har mange unge tilbedere og kunne formentlig score en del tøser, hvis han ville. Men når man som han har en forkærlighed for mørklødede piger, er udbuddet lidt mere begrænset.

Da han rendte ind i 23-årige Kia Soni Fisher, som til daglig arbejder i Bianco Sko på Købmagergade, var Sidney dog ikke i tvivl: Hende ville han være kæreste med.

Det gik dog ikke så let som forventet.

- Hun siger, vi først bliver kærester, når jeg holder op med at ryge. Så det prøver jeg på, griner Sidney Lee til SE og HØR.

Svært at date

Kia fortæller, at Sidney var meget vedholdende, da han allerførst bejlede til hendes gunst.

- Først tænkte jeg "aldrig i livet", men han blev ved, og så sagde jeg, at han kun ville få mig med på date, hvis han ikke tog læderbukser på, griner den mørke skønhed, som også fortæller, at det for alvor sagde "bang", da parret var til premiere på Walmanns i Cirkusbygningen i sidste uge.

- Han er virkelig charmerende og vi svinger rigtig godt sammen, siger Kia.

Sponsoreret indhold