Nyheder29. august 2012

Sidney Lee: Mad-program med Peter Birch

Bandana-kongen kom til at afsløre helt nyt TV-projekt
Sidney Lee er tilbage for fuld knald - i aften kan du følge ham i "Singleliv" - og snart over kødgryderne med Ulven Peter
Sidney Lee er tilbage for fuld knald - i aften kan du følge ham i "Singleliv" - og snart over kødgryderne med Ulven Peter
 Foto: All Over

I et godt stykke tid har reality-verdenens ukronede konge, Sidney Lee, holdt pause fra den skov af TV-programmer, som han ellers har boltret sig i.

Men nu er han tilbage.

I aftenens afsnit af "Singleliv" skal han nemlig igen på date, efter han i vinter gik fra kæresten Winnie.

Læs også: Sidney Lee: Hvem fanden er Numse-Rasmus?

- 2011 var ikke så godt et år for mig. Det var ret dødt på grund af Winnie. Hun ville helst ikke have, at jeg gik for meget ud, mødte op til ting og så noget, så jeg fik ikke lavet så meget, siger Sidney Lee til seoghør.dk.

- Nu nyder jeg friheden og har lavet reklamejobs, lavet optagelser til "Singleliv" og to andre programmer, og på mandag skal jeg til møde om to helt nye programmer, fortæller han med sin halv-amerikanske accent.

Læs også: Sidney Lee: Ulykkeligt forelsket

Om de to programmer ud over "Singleliv" afslører han, at han i det ene laver mad sammen med Amalies kæreste Peter Birch, mens han endnu ikke må sige noget om det andet.

- Yes, jeg holdt lige pause, men det er lækkert at være tilbage. Jeg er også tilbage i byen minium to gange om ugen, griner Sidney Lee.

Du kan følge hans date i aften kl. 20.00 på Kanal 4.



Sponsoreret indhold