![Reality-fænomenets hjerte banker lidt hurtigere efter han har mødt en ny pige.](https://imgix.seoghoer.dk/media/c88fd8d1d26848f3ac4e95479288c1f2.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Amors pil er suset gennem luften og har ramt realityfyren lige midt i brystkassen.
Så meget, at den 33-årige "Singleliv" -stjerne, der normalt ellers kører rock'n roll stilen, er blevet helt mild.
Til galla-premiere på den nye "Men in Black"-film tirsdag i CinemaxX i Københvan smilede Sidney Lee ekstra meget.
Han havde nemlig lokket en ny, laber kvinde med i biffen.
- Det er Dayala, og hun er min date. Vi har set hinanden 2-3 gange før, røbede reality-fyren.
Læs også: Sidney Lee: Det skal prinsessen hedde
Da seoghør.dk gik ham på klingen og spurgte, om de var blevet kærester, kiggede Sidney henført på sin smukke mørke ledsager og sukkede så:
- Neeej, desværre ... Hun er så flot og rigtig smuk ...
Læs også: Doppede Sidney for pigesex
![https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/db61ea90b0d54cb2bb7dc33567dde639.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/db61ea90b0d54cb2bb7dc33567dde639.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Man kan godt forstå, Sidney er faldet for 26-årige Dayala (Foto: Thomas Laursen)
Det bliver spændende at se, om det lykkes Sidney at erobre Dayalas hjerte.