Fed Rock: Shu·Bi·Dua Musical gigantisk succes!

Vil du også gerne opleve \

Vil du også gerne opleve "”Shu-Bi-Dua – The Musical”? Så har du chancen her

Foto: Søren Møller

”Shu·Bi·Dua – The Musical” har rundet et imponerende hjørne med den solgte billet nummer 100.000. Det sker, selvom musicallen kun er nået til sit første spillested ud af tre.

I en pressemeddelelse fra musicalen kan man læse, at forestillingen er den hurtigst sælgende i Fredericia Teaters historie, hvor opsætningen foregår for tiden. Det har betydet, at forestillingen bliver forlænget med hele to uger, inden den får sin københavnske premiere den 21. januar næste år.

Teaterchefen Søren Møller er også ubetinget begejstret og glad over det store tilløbsstykke, som musicalen om det danske band er blevet.

- Vi har aldrig oplevet at så mange kommer igen og igen – og dét er jo i virkeligheden den allerbedste anmeldelse en forestilling kan få. Alle generationer elsker simpelthen "Shu·bi·dua – The Musical" – og det kan jeg godt forstå. Det gør jeg også! Fortæller Søren Møller i pressemeddelelsen.

Når holdet har spillet den sidste forestilling i Fredericia, går turen til Østre Gasværk i København, hvorefter musicalen slutter af i Aarhus, hvor den sidste forestilling er den 22. maj 2016.

Du kan læse mere om musicalen og skaffe billetter HER.

Vind to billetter til forestillingen i Fredericia 2. december

Svar rigtigt på spørgsmålet herunder og udfyld felterne. Så deltager du i konkurrencen om to billetter. Konkurrencen slutter den 27. november kl. 12. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close