Michael Bundesen i sjældent interview: Jeg var meget bange

I maj 2011 blev Michael Poulsen ramt af to blodpropper i hjernen. Foto: Claus Poulsen

I maj 2011 blev Michael Poulsen ramt af to blodpropper i hjernen. Foto: Claus Poulsen

Claus Poulsen

Det er ikke meget, vi har hørt til den populære Shu-bi-dua-forsanger de sidste fire år. Men nu giver Michael Bundesen et sjældent interview i forbindelsen med premieren på Shu-bi-dua-musicalen i Fredericia senere på måneden.

I et ærligt interview med Berlingske fortæller Shu-bi-dua-forsangeren blandt andet om den skæbnesvangre dag i maj 2011, hvor hans liv tog en ufrivillig og uventet drejning. Her blev Michael Bundesen ramt af ikke bare én, men to blodpropper i hjernen.

Han husker ikke meget fra dagen, men pludseligt ligger han på gulvet – mens hans hund Nellie slikker han i ansigtet.

- Jeg var lammet i hele den venstre side og totalt rundforvirret og meget bange, fortæller Michael Bundesen til Berlingske og tilføjer jeg:

- Jeg kunne slet ikke forstå, hvad det her var for noget.

Michael Bundesen kan i dag takke sin hund for, at han overlevede. Nellie begyndte nemlig at gø så meget, at forbipasserende fattede mistanke – og der blev ringet efter en ambulance. Efterfølgende fulgte en lang periode på hospitalet.

- Jeg lå på sygehuset i trekvart år, og bagefter kom jeg i genoptræning i Dianalund, hvor de virkelig fik gang i mig, siger Michael Bundesen til Berlingske.

Han lægger dog ikke skjul på, at de to blodpropper i hjernen har hæmmet ham – og stadig gør det i dag. I dag bruger han stadig flittigt sin kørestol, og tre gange om ugen træner han.

Selv om Michael Bundesen ikke selv står på scenen længere, fylder musikken stadig meget hos ham. Og så er han også begyndt at male – det er nemlig den nye måde, hvor han kan få afløb for sit kunstneriske gen.

- Når jeg arbejder med farverne, kommer jeg igen ind i den der verden – jeg plejer at kalde den for klokkeverdenen – som man befinder sig i, når man skriver sangtekster. Så er man inde i sådan en boble, som en dykkerklokke, hvor alt fra virkeligheden udenfor ikke eksisterer. Man har bare et rent stykke papir, og så skal der skrives. Det er samme følelse, når jeg maler – om det lykkes eller ikke lykkes, er sådan set ligegyldigt, jeg får meget ud af det under alle omstændigheder, siger Michael Bundesen til Berlingske.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close