Nyheder25. juni 2019

Se videoen: Sæl synger temaet fra Star Wars

To forskere har lært tre gråsæler at synge temasangen fra Star Wars
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-06-25_at_08.26.00.png
 Foto: University of St Andrews/Youtube

På University of St Andrews i Skotland har de tre gråsæler, der har vist talent for andet end at svømme og spise sild.

To biologer har nemlig lært de tre gråsæler at synge "Twinkle Twinkle Little Star" og temasangen til Stars Wars.

De to trænere Amanda Stansbury og Vincent Janik fortæller, at det ikke bare er gak og løjer, som sangen bliver brugt til.

Faktisk er de tre gråsæler med til at give en bedre forståelse af læringen af vokaler.

Det fortæller Vincent Janik ifølge Videnskab.dk. i en pressemeddelelse til Science Alert.

"Studiet giver os en bedre forståelse for evolutionen af læring af vokaler. Det er en evne, der er afgørende for udviklingen af det menneskelige sprog," forklarer Vincent Janik i en pressemeddelelse.

Ifølge Vincent Janik så tager det lang tid at lære sælerne at kopiere en lyd.

"Det tager flere hundrede forsøg at lære en sæl, hvad vi gerne ville have den til, men når de først får en idé om, at det kan lade sig gøre, kan de kopiere en ny lyd ret godt i første forsøg," fortæller Vincent Janik ifølge Videnskab.dk.

Hør sælen synge temasangen fra Star Wars:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold