Nyheder10. september 2012

SE og HØR atter med i "Vild med dans"

TV2 inviterer Danmarks suveræne sladderblad ind i varmen
Nu åbner TV2 igen døren for SE og HØRs reportere til "Vild med dans"-studierne
Nu åbner TV2 igen døren for SE og HØRs reportere til "Vild med dans"-studierne
 Foto: Hanne Juul

SE og HØR er atter velkommen til at overvære og dække "Vild med dans" på TV2 på lige fod med alle andre medier.

SE og HØR modtog mandag eftermiddag uden nærmere begrundelse en invitation til at overvære underholdningsshowet på fredag efter at have været sat i karantæne på grund af en tvist mellem ugebladet og værtinden, Christiane Schaumburg-Müller.

Læs også: SE og HØR bakkes op i Christiane-farcen

Chefredaktør Kim Henningsen modtog invitationen med tilfredshed.

- Jeg er glad for, at det gode samarbejde mellem SE og HØR og TV2 nu er genoprettet, og jeg er glad for, at SE og HØRs 640.000 læsere og seoghør.dk's 280.000 unikke brugere nu kan få en optimal dækning af "Vild med dans".

- Tror du, at TV2 har følt sig presset af den massive opbakning til SE og HØR fra et samlet Aller Media, Ekstra Bladet og BT?

- Det ønsker jeg ikke at spekulere i. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er glad for støtten fra størstedelen af den danske medieverden.

Læs også: Christiane: Gemmer brysterne væk

- Hvor meget har SE og HØR betalt Christiane for at komme ind i varmen?

- Det er vigtigt for mig at understrege, at SE og HØR IKKE har indgået nogen aftale med hverken Christiane Schaumburg-Müller eller hendes kærteste, rapperen L.O.C. Men der foregår en dialog mellem vores og deres advokater, siger Kim Henningsen.

Ligesom sladderbossen er TV2's kommunikationschef Anne-Mette Bro glad for beslutningen.

- Vi er blevet orienteret om en positiv udvikling i kommunikationen mellem parterne (Christiane og L.O.C. og SE og HØR, red.), og det betyder, at vi kan invitere jer (SE og HØR, red.) med igen, lyder det fra TV2-bossen.








Sponsoreret indhold