Nyheder10. august 2011

Se hvem, der skal danse med hvem

Parrene i Vild med dans er ved at falde på plads
Både de fleste kendisser og de professionelle dansere er ved at være på plads - se, hvem der får hinanden
Både de fleste kendisser og de professionelle dansere er ved at være på plads - se, hvem der får hinanden
 Foto: All Over

I løbet af de sidste par uger er der begyndt at dukke en stor del af de kendte navne til årets vild med dans op.

Tommy Kenter, Kaya Brüel, Hella Joof, Patrick Nielsen, Anne Sofie Espersen, Al Agami, Nicolaj Kopernikus og vejrværten Eva Nabe Poulsen er alle mere eller mindre blevet bekræftet som deltagere.

Nu begynder de kendte at blive parret med hver sin professionelle danser.

Det er allerede kommet frem, at Kaya Brüel skal danne par med Steen Lund, men ellers har TV2 holdt kortene tæt til kroppen.

Læs også: Flere dansere afsløret

Nu mener Ekstra Bladet dog at vide, at Tommy Kenter skal danse med Marianne Eihilt.

- Altså det har jeg ikke hørt noget om endnu. Men hvis jeg får ham, vil jeg have det fint med det. For mig er det det personlige, der betyder noget. Jeg behøver ikke en ung latino, siger Marianne Eihilt kryptisk til avisen.

Skuespilleren Anne Sofie Espersen, som er søster til Lene Espersen, er tidligere blevet parret med Silas Holst. Men nu skriver Ekstra Bladet, at hun i stedet skal danse med Mads Vad.

Ifølge samme avis, skal Hella Joof lære de forbudte trin af svenske Tobias Karlson, som i sin tid dannede par med Tina Lund.

Læs også: Vejrbabe i Vild med dans

Silas Holst, Viktoria Franova, Claudia Rex, Michael Olesen samt de to nye Vild med dans debutanter Julie Vestergaard og Tina Dahl mangler endnu at få tildelt deres dansepartnere.

Ligesom der stadig er plads til flere kendte navne på programmet. Vild med dans kommer nemlig til at vare to uger længere i denne omgang og derfor er der plads til hele 12 hold mod de sædvanlige 10.

Sponsoreret indhold