Nyheder 21. juni 2016

Video: Se det første klip fra ’Klassefesten 3' – det er hylesjovt

Det første klip fra den kommende ’Klassefesten 3’ er frigivet, og vi kan godt garantere, at det er sjovt. Se klippet lige her
Foto:

Er du én af dem, der skraldgrinede af ’Klassefesten’? Og er du én af dem, der gerne vil skralgrine endnu engang af de tre bedste venner Andreas, Niels og Thomas?

Ja, så er du formentlig også en af dem, der glæder dig til, at tredje film får premiere.

’Klassefesten 3 – dåben- rammer de danske biografer om præcis 107 dage, men nu er første klip fra komedien blevet frigivet, og vi kan godt garantere dig for, at det bliver sjovt.

Se klippet nederst i denne artikel.

I klippet møder vi en noget liderlig Andreas (spillet af Anders W. Berthelsen), der har mere end svært ved at styre sine lyster, selv om han nu deler dobbeltseng med Niels (spillet af Nicolaj Kopernikus).

- Hvad laver du?, spørger Niels noget forvirret, da han vågner midt nat, fordi Andreas er begyndte at ”humpe” ham på det groveste.

- Det er fordi, jeg er liderlig. Jeg drømte, at jeg var sammen med receptionisten, lyder det herefter undskyldende fra Andreas, inden han skynder sig væk.

Spørgsmålet er dog, om han kan holde snitterne fra Niels? Se selv i det sjove klip fra filmen herunder.

De to første film solgte mere end 1,1 mio. biografbilletter i alt, og nu er scenen sat til et nyt glædeligt gensyn med de tre bedste venner Andreas, Niels og Thomas i skikkelse af Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby.  

I ’Klassefesten 3 – Dåben’ har de tre venner Niels, Thomas og Andreas hver især deres at se til, men specielt Andreas har det hårdt for tiden. Han er ikke kommet sig over sin skilsmisse, men det er ekskonen, der har fået en ny kæreste og en skøn datter. Og for at gøre det hele meget værre, har parret nu bedt Andreas om at være gudfar. Andreas beslutter sig dog for – fem dage inden dåben – at han vil have en kæreste med – og så tager de tre venner ellers på singlehøjskole for at finde Andreas’ udkårne.

… og det bliver altså til en "hæsblæsende rejse gennem den danske sommer, hvor singlepiger, sjatpisseri og en voldsom vandfødsel”.

Filmen får premiere i de danske biografer 6. oktober.

Sponsoreret indhold