Nyheder15. januar 2016

Så er den her: Se Christophers nye video

Der er ikke længe til at Christophers nye single kommer – her er videoen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Den næste sang fra popprinsen Christopher er et samarbejde med to rappende nordmænd i form af Madcon. Singlen hedder ’Limousine’ og udkommer den 29. januar.

- Sangen har samme glade, optimistiske tone som ’Tulips’, og begge numre præsenterer noget af det, man kan høre, når mit nye album udkommer, siger Christopher i en pressemeddelelse.

Og det er norske Madcon, der rapper i sangen. Den norske duo har tidligere selv hittet med ’Don’t Worry’.

Oprindeligt rappede Christopher selv på sangen, men han syntes ikke helt, at det var ham, og så kom samarbejdet med nordmændene i stand.

- Vi udvekslede ideer og musik online. Jeg mødte dem først, da vi indspillede musikvideoen. Der var virkelig god kemi. Det er par glade drenge, siger Christopher om Yosef Wolde-Mariam og Tshawe Baqwa.

Singlen er ude den 29. januar, og til foråret udkommer Christhopers nye album.

Se videoen her:

Sponsoreret indhold