Se billederne: Fire Disney-film der kan blive større end 'Frozen'

Godt nyt alle til fans: Smugkig på ny Frozen-film her



Det vakte glæde hos tusindvis af 'Frozen'-fans, da Disney i går frigav en række billeder fra den syv minutter lange kortfilm, der er en opfølgning til den første film 'Frozen' (på dansk Frost).

Og selvom der er masser af grunde til at glæde sig til endnu en film om Anna, Elsa og ikke mindst den spøjse snemand Olaf, er der måske endnu mere at glæde sig til.

For Disney varsler flere animationsfilm, som måske kan blive en større succes end 'Frozen', som ellers er den største animationsfilm nogensinde målt på indtjening. Den har indspillet i nærheden af 1,3 mia. dollars på verdensplan.

SE og HØR bringer her en liste over fire film, der måske er en biograftur værd - i bunden af artiklen kan du se endnu flere billeder fra både 'Frozen Fever' og de nye Disney-film.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle 'Frozen'-fans: Smugkig på ny film her



'Finding Dory' (Foto: Disney)

Finding Dory (på dansk: Find Dory)
Hvis du var fan af Disneys fortryllende og fantastiske fortælling 'Finding Nemo', er der nok god grund til at glæde sig til to'eren, der har fået titlen 'Finding Dory'. Filmen finder sted ét år efter den første historie, og i den nye film har den glemsomme kirurgfisk Dory fået hovedrollen.

En dag glemmer den blå fisk alt om, hvor hun bor, og hvem hendes familie er - og da hun forsøger at finde ud af, hvor hun skal svømme hen, bliver hun fanget og havner i et akvarie i en zoologisk have i Californien.

Men heldigvis har Dory en masse venner (Nemo, Marlin og alle de andre figurer fra første film), som vil gøre alt for at hjælpe deres glemmesomme ven. Og Dory har i den grad brug for hjælp - for undervejs bliver hun tilmed taget til fange af en mafiabande af fisk, som også bor i akvariet.

'Finding Dory' forventes at have amerikansk premiere 25. november 2015, og allerede nu har den amerikanske komiker og TV-vært Ellen DeGeneres afsløret, at hun endnu engang vil lægge stemme til Dory. Også Albert Brooks vender tilbage i rollen som Nemos far, Marlin.





'The Good Dinosaur' (Foto: Disney)

'The Good Dinosaur'
'The Good Dinosaur' er den humoristiske historie om den godhjertede dinosaur Arlo, der efter en traumatisk oplevelse begiver sig ud på en bemærkelsesværdig rejse, hvor han får en noget usædvanlig rejsefælle: en lille dreng ved navn Spot.

Animationsfilmen er instrueret af Peter Sohn og er den første Pixar-film, hvor der ikke er en skurk i traditionel forstand. I stedet er det naturen, der spiller den største modstander for Arlo og Spot.

Filmen får amerikansk premiere 25. november 2015.




'Moana' (Foto: Disney)

'Moana'
'Frozens' enorme succes har fået Disney til at skabe endnu en prinsessefilm, som efter alt at dømme vil ramme biograflærredet i 2016.

Filmen hedder 'Moana' og er den fortryllende fortælling om en polynesisk prinsesse, der begiver sig ud på en eventyrlig rejse for at finde en sagnomspundet ø.

Hun får følgeskab af en lille gris, og undervejs møder hun en halvgud ved navn Maui, havdyr og mystiske undervandsverdener.





'Inside Out' (Foto: Disney)

'Inside Out' (på dansk 'Inderst Inde')
I 'Inside Out' har Disney fundet en helt ny og spændende måde at fortælle historier på. For historien om hovedpersonen, den 11-årige Riley, bliver fortalt igennem de følelser, der bor i hende: Fortælleren er Glæde samt hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky.

I mange år har det været Glæde, der har været den altoverskyggende følelse, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hoved. Nu er det så op til Vrede, Frygt og Afsky at holde styr på Rileys følelser - og det er bestemt ikke et helt let job.

Instruktør Pete Doctor (der også står bag Up og Monsters, Inc.) fortalte The Hollywood Reporter, at animationsfilmen har været en af de allersværeste for ham at arbejde med, fordi filmen fortælles ud fra en piges følelser.

'Inside Out' får dansk premiere 27.08.2015

Se flere billeder herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close