Nyheder5. august 2014

Se Bendtners vilde lønkrav

Den danske angriber er klubløs, men har bestemt ikke mistet troen på egne evner
Af af
Har du 40 millioner kroner, kan du købe ham i et år
Har du 40 millioner kroner, kan du købe ham i et år
 Foto: AOP



Normalt er det markedskræfterne om udbud og efterspørgsel, der bestemmer priser på fodboldspillere. Men den økonomilektion har Nicklas Bendtner tilsyneladende ikke fulgt så meget med i. Ifølge Ekstra Bladet kræver den kontroversielle fodboldspiller en årsløn på 40 millioner kroner. Det er, vel at mærke, til trods for, at manden ikke har spillet en klubkamp siden starten af året.

LÆS OGSÅ: Spansk avis håner Bendtner: På drømmehold for arbejdsløse

LÆS OGSÅ: Se billedet: Bendtner smider det hele

LÆS OGSÅ: Eintracht Frankfurt vil have Nicklas Bendtner

Avisen mener alt vide, at Bendtner føler sig berettiget til den tårnhøje hyre, fordi den kommende arbejdsgiver ikke skal betale en overgangssum til hans tidligere arbejdsgiver, engelske Arsenal.

Senest var danskeren angiveligt tæt på at skifte til den tyske klub Frankfurt, der dog kun ville betale "Lord Bendtner" omkring 30 millioner kroner om året.

Fra Bendtner- lejren lyder det, at det rigtige tilbud ikke har været på bordet endnu.

- Ingen ønsker at være arbejdsløs. Men den rigtige aftale skal på plads først. I det meste af juli har der været tilbud, som Nicklas har forholdt sig til. Vi befinder os stadig i den proces, hvor vi håber, at der er tæt på en afklaring om hans fremtid, siger, siger spillerens pr-agent, Elisa Lykke, til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold