Nyheder30. juli 2014

Spansk avis håner Bendtner: På drømmehold for arbejdsløse

Klubløse Nicklas Bendtner er til grin i Spanien
Nicklas Bendtner er igen, igen genstand for andres jokes
Nicklas Bendtner er igen, igen genstand for andres jokes
 Foto: Mikael Rieck



For nylig fortalte Morten Olsen, at Nicklas Bendtner ikke får lov at spille for landsholdet, når de møder Armenien i Parken d. 7. september, men nu viser de interesse for den arbejdsløse angriber i Spanien.

Det er dog hverken Real Madrid eller Barcelona, som boldbissen ellers gerne vil på banen for, som tilbyder en plads på deres hold. Det er derimod den spanske avis Marca, der driller ham og andre klubløse spillere ved at lave et dream team for arbejdsløse.

Og det sydeuropæiske medie har tydeligvis ikke meget til overs for Bendtner eller hans kræsne klub-søgen.

- I slutningen af 2013 sagde han, at hans næste hold ville være Real Madrid eller Barcelona. Vi har her at gøre med et stykke ødelagt legetøj. Et mirakelbarn i en alder af 19 år med international standard. Syv år senere er han en excentrisk spiller, der er i stand til at afslå et tilbud på ni millioner euro for at spille to år i Frankfurt. Han tror, at han fortjener mere, men Arsenal fandt sig ikke i det længere, skriver de.

LÆS OGSÅ: Mens de andre er til VM: Bendtner spiller mod børn på Hawaii

LÆS OGSÅ: Frankfurt vil have Nicklas Bendtner


Samtidig kommenterer de på det faktum, at man på de sociale medier ofte kan se Nicklas Bendtner i gang med alt muligt andet end at træne fodbold eller lede efter en ny arbejdsgiver.

- For et par dage siden smed han et foto på Instagram, hvor han tog sol nøgen med en BH som lændeklæde, skriver avisen.

Det er nok tvivlsomt, om Nicklas Bendtner og de andre arbejdsløse drenge vil tage imod tilbuddet om at drible rundt på det spanske drømmehold, men det er måske det bedste tilbud, han får.

Boldsbissen skal efter alt at dømme nemlig ikke regne med at få lov at betræde græsset i den rød-hvide trøje, så længe han er klubløs.

- Han har ikke spillet et minut, siden han spillede i starten af marts med landsholdet på Wembley. Så det er for mig næsten utopi, sagde landstræneren til tv2.dk for nylig.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Nøgen Bendtner med BH på pikken

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner latterliggjort på TV

Sponsoreret indhold