Nyheder15. maj 2017

Schumacher på vej tilbage?

Den tidligere verdensmester i Formel 1, Michael Schumacher, kan være på vej tilbage, tror den tidligere holdkammerat, Gerhard Berger.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/16.1.15374003.jpg
 (Foto: All Over)

Den tidligere syvdobbelte verdensmester i Formel 1, Michael Schumacher, var i december 2013 ude for en alvorlig skiulykke, hvor han fik en alvorlig hjerneskade.

Siden har tyskerens familie effektivt holdt alle medier på afstand fra racerlegenden. Enkelte venner og tidligere kolleager i den hurtige sport har dog med mellemrum talt ud til pressen om den hurtige tysker.

Og nu er en ny på banen. Østrigeren og den tidligere holdkammerat Gerhard Berger åbner nu munden for første gang.

Den tidligere Ferrari-kører siger til den tyske avis, Kølner Express.

- Jeg tror på miraklet, og jeg håber virkelig, at vi snart kommer til at høre positive nyheder fra Michael.

Og ønsket er ikke bare taget ud af den blå luft, for Berger er stadig i kontakt med Schumacher-familien og får løbende opdateringer fra Schumachers kone, Corinna.

Michael Schumachers søn Mick - med tilnavnet "Quick Mick" kører i øjeblikket Formel 3, og han har ambitioner om at følge i sin berømte fars fodspor.

- Selvfølgelig er det en enorm opgave at følge i Michaels fodspor. Men Mick har talentet og det rigtige miljø. Han er en Schumacher, og han ved, hvad han laver, siger Gerhard Berger om den nye "Schumi", som måske en dag også bliver verdensmester.

Se billeder fra Michael Schumachers karriere i galleriet herunder:

Michael Schumacher - billeder af ham gennem årene

Sponsoreret indhold