Nyheder28. marts 2017

Saszeline nærmest på vej i kloster

Der er ikke meget rock'n'roll over den tidligere SOAP!-sangerinde, som hverken ryger eller går med drenge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sase_1.jpg
 Foto: Aller

Hvad sker der for dig, Saszeline?

Den tidligere sanger i pop-duoen SOAP!, som for år tilbage sammen med søsteren Heidi gjorde den danske musikscene usikker, er nærmest på vej i kloster.

Der er i hvet fald ikke meget spræl tilbage i den smukke 34-årige kvinde.

Først var hun til numerolog og fik tilføjet et 'Z' i sit navn for at få tilført gode energier.

Og ganske kort tid efter hjalp det!

Hun og ekskæresten Michael Dreyer fandt sammen igen.

De er forældre til Dexter, der blev født i 2015, så nu er der igen dømt familieliv, der også inkluderer sønnen Sean fra Saszelines forhold til Frederik Fetterlein.

Hun nåede dårligt at være single, vi andre havde ikke en chance!

Og i februar holdt hun op med at ryge, og det holder hun stadig, fortæller hun på sin blog.

Derfor kaster hun sig nu over en ny personlig udfordring, der bærer hende stadig længere væk fra den tidligere vilde tilværelse som pop-pige.

Nu vil hun også være veganer.

I hvert fald i 22 dage - så må vi se, hvad der sker derefter.

Det er den såkaldte 'VeganerUdfordring', som Saszeline har taget op.

Det begynder den 1. april.

Saszeline skal kun spise plantebaserede fødevarer for at 'bidrage til en mere dyrevenlig, bæredygtig og sund verden'.

- Selvom jeg ikke har spist rødt kød i de sidste 16 år, så elsker jeg mejeriprodukter og har indtil for en lille måned siden bl.a. spist æg til morgenmad. Jeg har dog prøvet at skrære fjerkræ og fisk helt ud af min diæt den sidste tid, og er begyndt at læse mere om hvordan jeg stadig kan spise, om hvad jeg kan spise når jeg hopper med på udfordringen, skriver Saszeline.

Hun skriver, at veninden Szhirley blandt andre overvejer at hoppe med på udfordringen og opfordrer sine følgere til at deltage i VeganerUdfordringen.

Det bliver et pænt 'nej, tak' fra SE og HØR's side, men et - trods alt - held og lykke med den kommende veganer-tilværelse.

Saszeline har også fortalt om VeganerUdfordringen på Instagram, og både veninderne Lisbeth Østergaard og Rigmor Zobel ønsker 'held og lykke'.

Se galleri med dejlige Saszeline:

Saseline 3008 2016

Sponsoreret indhold