Nyheder4. november 2024

Sænker prisen: En million danskere får en billigere elregning

Fra den 1. december vil intet mindre end en million husstande få en lavere elregning
Elkunderne i hovedstadsområdet får fra den 1. december en lavere elregning.
Elkunderne i hovedstadsområdet får fra den 1. december en lavere elregning.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gal igen: Flere minimuffins tilbagekaldes efter fund af mug

Hvis du er kunde hos elselskabet Radius, venter der måske en tidlig julegave.

Fra den 1. december ikke færre end en million danskere nemlig få en lavere elregning.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt gælder det Radius' kunder, der bor i København, Nordsjælland og dele af Midtsjælland.

Her vil en typisk lejlighedskunde opleve et prisfald på ca. 150 kroner om året, mens en gennemsnitlig parcelhuskunde vil kunne mærke et dyk på cirka 250 kroner.

Forklaringen skal findes i, at regningen fra energikrisen i 2022 er betalt, lyder det.

-Prisnedsættelsen er blandt andet et udtryk for, at vi nu har fået betalt regningen fra energikrisen, og de enorme prisudsving er kommet godt på afstand. Der er kommet mere ro på elmarkedet, renten stiger ikke mere og inflationen er kommet ned på et meget lavere niveau, siger Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Radius.

Selvom elregningen falder, understreger Radius dog, at det stadig er vigtigt, at man husker de gode elvaner.

Bruger man strømmen, når den er billigst, kan det nemlig bringe regningen endnu længere ned.

Sponsoreret indhold