Nyheder9. maj 2018

Blev kun 41 år: Sådan vil vi huske Morten

Morten Jensen, der blev folkeeje efter en række dokumentarprogrammer med vennen Peter Palland, er død. Hele Danmark vil altid huske ham for hans høje humør og ukuelige venskab med Peter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten_og_peter_front_0.jpg
 Foto: All Over Press

Bare 14 år gammel var Peter Jensen, da han sammen med kammeraten Peter Palland, dukkede op på de danske TV-skærme.

Det startede i 1991, hvor TV 2 journalisten Nick Horup lavede et indslag om et handicap-idrætsstævne, hvor de dengang 14-årige venner deltog.

Nick Horup faldt - ligesom resten af Danmark - pladask for de godmodige venner, og Nick Horup besluttede sig hurtigt for at lave endnu mere TV med den dynamiske duo.

Det resulterede i "Er jeg stadig gak, mor?", og senere fulgte flere programmer om makkerparrets venskab og oplevelser.

Ifølge TV 2 er programmerne med Morten og Peter nogle af kanalens allerstørste hit, og de er blevet set af 25 millioner mennesker.

Med citater som "Det' det falske sted" og "Jeg har Danmarks største cd-samling. 72 stk. rundt regnet" har Morten og Peter i den grad sat sig fast i både hjernen og hjerterne hos danskerne.

Morten Jensen var stor musikfan og arbejdede som DJ. Han var især vild med Danser med Drenge, Roxette og Infernal.

Det var Klub Svanen, som var et sted, hvor Morten kom meget, der skrev den triste nyhed om, at Morten Jensen var gået bort.

SE og HØR har fået det triste dødsfald bekræftet.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Selvom solen står højt på himlen, er i dag alligevel en sorgens dag. Vores allesammens Morten Jensen er nemlig taget videre til den anden side, efter længere tids op- og nedture med sygdom. I dag sender vi alle vores tanker og masser af kærlighed afsted til Mortens familie og venner. Morten vil af Klub Svanen blive husket som en drillepind, der altid spredte godt humør omkring sig - og vi kommer alle sammen til at savne Morten og hans utrolig varme væsen, skriver klubben på Facebook. Se alle de skønne billeder af Morten og Peter i galleriet:

25 år med Morten og Peter

Sponsoreret indhold