Nyheder18. marts 2014

Sådan opdagede Mette Riis affæren

Bjarne Riis' eks-kone taler ud
Der gik et helt år, før Mette fik kendskab til Bjarnes affære
Der gik et helt år, før Mette fik kendskab til Bjarnes affære
 Foto: AOP



I et år var Bjarne Riis utro, uden Mette Riis opdagede det.

Det fortæller hun i et stort interview med Ude og Hjemme, hvor hun åbent beskriver det år, hvor hendes mand havde en elskerinde ved siden af.

LÆS OGSÅ: Mette ville have Bjarne tilbage

Mette Riis havde ikke den mindste mistanke, selv om Bjarne Riis pludselig begyndte at cykle med sin mobiltelefon og var meget væk. Og selv om han pludselig ville have familien med ind og se kvindehåndbold. Først da hun en dag trykkede "genkald" på telefonen, gik sandheden op for hende

Tegnene og rygterne var der, da Bjarne Riis efter OL i 1996 indledte en affære med håndboldspilleren Anne Dorthe Tanderup.

LÆS OGSÅ: Bjarnes doping stod hjemme i køleskabet

Men Mette Riis hverken så eller hørte dem.

- Jeg havde overhovedet ingen mistanke om utroskab. Ikke et sekund. Jeg kunne jo ikke leve med en mand, der var så meget væk, hvis jeg gik og tvivlede på ham. Det er slet ikke mig at være mistroisk, og jeg har aldrig kigget i så meget som en jakkelomme, siger den 49-årige Mette Riis, som i dag bor i Silkeborg, hvor hun arbejder som fodterapeut.

LÆS OGSÅ: Anne Dorthe Tanderup: Det faldt jeg for

Når Mette Riis spoler tiden tilbage, tager hun sig selv til hovedet over, at hun ikke opdagede utroskaben. Bjarne begyndte nemlig at ændre sig.

- Han begyndte pludselig at tage sin mobiltelefon med, når han skulle ud og cykle. Det havde han aldrig gjort før. Han begyndte også at være meget væk, og når han var hjemme, var han ikke mentalt til stede, siger hun til Ude og Hjemme.

Anne Dorthe kiggede på familien fra håndboldbanen
Mette Riis fattede ikke engang mistanke, da Bjarne foreslog, at de ved juletid tog i Herning Hallen og så kvindernes håndboldlandskamp.

- Det plejede vi ikke, og jeg lagde godt mærke til, at Anne Dorthe Tanderup hele tiden kiggede op på vores familie med sine store øjne. Det var da underligt, som hun kigger, tænkte jeg. Mere lagde jeg ikke i det.

LÆS OGSÅ: Bjarne Riis: Mor ikke inviteret til brylluppet

Bjarne Riis gik aldrig selv til bekendelse. Mette fandt selv ud af utroskaben, da hun en dag havde trykket "genkald" på familiens telefon.

Hun troede, hun havde ringet til sin far. Med det var Anne Dorthe Tanderup, der tog den.

Fra da af vidste Mette endelig det, som var en gammel nyhed for flere i omgangskredsen.

- Der var mange, der vidste det. Bare ikke mig. Ja, jeg var frygtelig naiv, siger Mette, som har det svært med, at ingen sagde noget til hende noget før. - Det er ikke rart at tænke på, og jeg synes, det er grimt og ufint.

LÆS OGSÅ: Anne Dorthe Tanderup: Svært at være elskerinde

I dag har Mette tilgivet Bjarne Riis. Men hun har ikke tilgivet hans affære.

- Det var modbydeligt at misbruge min tillid. Det er det tarveligste i verden at have en anden ved siden af. Hvis man forelsker sig i en anden, må man tage konsekvensen og blive skilt med det samme.

LÆS MEGET MERE I DENNE UGES UDGAVE AF UDE OG HJEMME


Sponsoreret indhold