Nyheder30. juni 2017

Efter alvorlig sygdom: Sådan har Ibi det i dag

Den tidligere "Go' morgen Danmark"-vært Ibi Makienoks nyrer er kommet godt igen, fortæller hun.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11242.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

2015 var et hårdt år for Ibi Makienok: Det, hun troede var en influenza, viste sig at være en nyresygdom, som var tæt på at koste hende livet.

Og da den tidligere "Go' morgen Danmark"-profil i januar delte et billede af sig selv fra dengang, var de færreste vist i tvivl om, hvor galt det stod til for den 42-årige vært.

Selv om Ibi i dag har det fint, bliver hun aldrig helt rask, fortæller hun nu til Ekstra Bladet.

- Det er en kronisk lidelse, mine nyrer brændte simpelthen af og var kaput begge to, men de er kommet så godt igen, siger hun til avisen og fortsætter:

- Jeg bliver aldrig erklæret rask, men jeg har det så fint, at jeg både kan drikke kaffe og øller senere.

Ibi delte i januar sygdomsbilledet for at sætte fokus på organdonation.

I den forbindelse gav hun et interview til "Organdonation - ja tak" om hele sit sygdomsforløb.

- En sygeplejerske hintede, at det nok var en god idé at skrive et brev til min søn. Altså underforstået et testamente. De vidste ikke, om jeg skulle have nye nyrer, eller om de kunne få vendt båden med tiden via tonsvis af piller, fortalte Ibi i interviewet.

Hun har ikke fået nye nyrer og skal heller ikke have det - endnu i hvert fald.

- Jeg er heldig. Det lyder måske ikke sådan. Men det er jeg, tilføjede hun.

Sponsoreret indhold