Nyheder12. februar 2015

Sådan går det i dag: Palle har knækket koden

Palles halsrør snørrer sig stadig sammen, når der bliver serveret grønsager. Men nu har han fundet en fidus.
Af af
Palle har fået gang i juicemaskinene og drikker dagligt flere liter grønsagsjuice.
Palle har fået gang i juicemaskinene og drikker dagligt flere liter grønsagsjuice.
 Foto: René Schütze



Grønsager var Palle Havemann Enevoldsens største fjende, da han meldte sig til DR-programmet "Rigtige mænd". Og i seks programmer har danskerne nu fulgt hans kamp for at kommme i form, lære at spise grønsager og at gennemføre en XTERRA.

- Jeg ville ønske, jeg kunne spise grønsager, men det kan jeg stadig ikke, mit halsrør snører sig bare sammen. Jeg er rigtig træt af det, for ligegyldigt hvor man er henne, så får man serveret grønsager, og jeg har nået en alder, hvor det bare er pinligt, man skal lade dem ligge, siger den 32-årige nordjyde.

LÆS OGSÅ: Palle fra "Rigtige mænd" græder under fødslen

Der er dog en måde, hvorpå Palle kan få grønsagerne til at glide ned på, så han kan få vitaminer.

- Jeg har fundet ud af, at jeg kan drikke grønsagsjuice. Så det drikker jeg to liter af om dagen, siger Palle, der også kom i mål, da .

Vinteren og mørket har gjort det lidt svært at få fundet løbeskoene og cyklen frem.

- Det er lidt svært at holde gejsten, og så har det lige været jul. Min tid til at dyrke motion er efter spisetid, når ungerne er kommet i seng, og så er der meget mørkt i Østervrå. Men nu er jeg ved at komme i gang igen, siger Palle, der er gift med Amanda og far til Marcus på ½ år og Tilde på tre år.

Men stoltheden over hvor langt han nåede sidste sommer og fællesskabet med de fire andre gutter får ham til at hænge i.

- Det har betydet utrolig meget for mig. Jeg er mere tilfreds med det spejlbillede jeg ser, og så har jeg fået meget mere overskud, fortæller Palle, der ligesom de fire andre har meldt sig til " XTERRA" i Aarhus til juni.

Sponsoreret indhold