Nyheder15. oktober 2015

Babyboom i det svenske kongehus: Så fræk er den kommende mor

For ti år siden viste hun sin afklædte krop frem i mandeblade og deltog i "Paradise Hotel". Til foråret bliver den svenske prinsesse Sofia mor til en lille tronarving.

Prinsessens frække fortid

Den 13. juni bimlede de royale kirkeklokker i Sverige, da den 36-årige svenske prins Carl Philip giftede sig med den tidligere realitystjerne, 30-årige Sofia Hellqvist.

Og til april er det babygråd, der kan høres over det svenske kongerige, når det nygifte par bliver forældre til deres første prins eller prinsesse.

Da den smækre Sofia Hellqvist som 20-årig smed tøjet og deltog i realityprogrammet "Paradise Hotel", havde hun nok ikke forventet, at hun ti år senere ville være gift med den svenske prins og bære en tronarving i maven.

Det kom da også bag på både det svenske folk og Carl Philips familie, da prinsen i 2009 begyndte at date realitybaben, der også har optrådt topløs i det svenske mandemagasin "Slitz", hvor hun blev kåret som "Miss Slitz 2004".

Især prinsens mor, dronning Silvia og hans storesøster kronprinsesse Viktoria, var imod det spektakulære forhold, men Sofia Hellqvist har efterhånden bevist, at hun er en rigtig prinsesse, og hendes frække fortid fortryder den labre brunette ikke.

- Jeg har svært ved at sige, at jeg fortyder noget, jeg har gjort. Det har i virkeligheden været erfaringer i livet. Og det kan godt være, jeg ikke har tænkt på konsekvenserne. Der er mange, der vil sige, at jeg har lavet fejl her i livet, men jeg ser det som erfaring, fortæller hun i et interview med den svenske TV-station TV4.

Du kan se billeder af den frække prinsesse i galleriet over denne artikel.

Sponsoreret indhold