Annonce
Nyheder24. sep. 2014

Øv - prins Carl Philip kommer ikke

Kraftig forkølelse holder prinsen væk fra Danmark
Af: af
Prins Carl Philip er blevet slået ud af en kraftig forkølelse.
Prins Carl Philip er blevet slået ud af en kraftig forkølelse.
 Foto: All Over Press
Annonce



Der var lagt op til prinserøgelse og stjerneglans på Orddrupgaard nord for København i aften, hvor den svenske prins Carl Philip skulle åbne en udstilling med kunstværker af den kendte svenske maler, Carl Larsson.

Prinsen skulle efter planen holde en åbningstale i forbindelse med Carl Larsson-udstillingen.

Men sygdom forhindrer den unge prins i at komme til Nordsjælland.

- Han har desværre meldt afbud med en kraftig forkølelse, siger Maria Holm-Jacobsen, der er kommunikations- og presseansvarlig på Orddrupgaard, til SE og HØR.

Afbuddet ærgrer hende.

- Vi må jo undvære ham - der kommer ingen prins, og det havde vi jo glædet os til, siger Maria Holm-Jacobsen.

Der er ikke umiddelbart planer om at få en anden svensk kendis til at træde i prinsens sted.

- Det bliver nok sådan, at vores direktør, Anne-Birgitte Fonsmark, holder en kombineret åbnings- og velkomsttale, siger Maria Holm-Jacobsen.

Orddrupgaards udstilling med Carl Larssons kunstværker kaldes "Det gode liv", og den er at finde på Orddrupgaard frem til 8. februar 2015.

Annonce

Sponsoreret indhold