Nyheder31. maj 2017

Ronni Garner hjælper kræftramte børn

Sangeren har lavet en sang, der skal hjælpe børn på Rigshospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ronnie_garner.jpg
 Foto: Børnecancerfonden

Han har lavet humoristiske sange i samarbejde med Linse, og fyret utallige vittigheder af på de sociale medier. Men der findes også en meget mere alvorlig side af Ronni Garner.

Den viser han frem nu, når han i samarbejde med Team Bodenhoff laver støttesangen "Aldrig gi´ op" til cykelløbet Danmark Rundt. Sangen støtter Rigshospitalets børnekræftafdeling. Det har rørt ham meget at være en del af det samarbejde.

- Når man sidder med sådan en tekst, kan jeg ikke undgå, at det røre noget i mig, og jeg syntes, det er enormt vigtigt, at give børnene håb og fortælle dem gennem min tekst, at de aldrig må give op, siger Ronni Garner.

Børnene har også haft en aktiv del i støttesangen, da de synger kor.

- Der er så mange gode ting i livet, jeg ønsker for dem, de skal opleve og fokuserer på. Og ikke mindst få dem fortalt, at de ikke står alene. jeg kæmper ikke bare for dem, jeg kæmper med dem, og derfor virker det også naturligt, at børnene selv er med som kor, siger Ronni Garner.

Cykelløbet bliver afvikles til september, mens sangen kommer på gaden i løbet af juni 2017.

Sponsoreret indhold