Nyheder18. maj 2016

Robinson-vinder stikker af til Thailand

Villy Eenberg er klar på nye eventyr, nu som hotel-manager i Phuket, Thailand..
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-593669.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Villy Eenberg, der vandt Robinson Ekspeditionen i 2009, er klar på nye eventyr - denne gang som hotel-manager i Phuket, Thailand.

- Efter små tre år som konferencekoordinator på Klinten i Rødvig fik vi tilbuddet af min bedste ven, som er bosat i Phuket, fortæller Villy Eenberg glædestrålende til SE og HØR.

Den 60-årige vinder af Robinson Ekspeditionen 2009 har altid været frisk på udfordringer og har nu taget hul på en ny.

Villy er allerede flyttet til Thailand, og fruen flytter efter omkring første august.

- Vi skal være manager-par på et helt nyt hotel, ejet og bygget af danskeren Torben Busk Jensen.

- Det er et super flot sted sydligt på Phuket.

- Det bliver et rent eventyr. Vores opgave bliver blandt andet at gøre BTR Suites til danskernes foretrukne hotel på øen.

- Det er vildt spændende, og der er kriller i maven på sådan en 60-årig som mig.

- Heldigvis er det jo en noget yngre kone, jeg tager med, så der bliver også plads til golf, som er den sport, jeg bedst kan klare med mine dårlige ben, forklarer Villy.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_79.png

Sponsoreret indhold