22. Robinson-deltager: Villy Eenberg

Med sine 53 år er han årets alderspræsident. Og som psykoterapeut, direktør og tidligere politibetjent også blandt favoritterne
Af af
– Jeg kan godt frygte, at alfahannen slår for hårdt igennem. Jeg er en ledertype, men de er aldrig kommet langt i ekspeditionen, frygter 53-årige Villy Eenberg
– Jeg kan godt frygte, at alfahannen slår for hårdt igennem. Jeg er en ledertype, men de er aldrig kommet langt i ekspeditionen, frygter 53-årige Villy Eenberg
 Foto: Claus Poulsen

Hvis erfaring bliver afgørende, så er Villy Eenberg ret sikker på at løbe med sejren i årets Robinson.

Direktøren fra Klippinge er nemlig med sine 53 år alderspræsident i årets ekspedition. Og så lever Villy endda af at arrangere overlevelseskurser.

- Jeg tager det også meget seriøst. Jeg har gjort mit forarbejde og er ikke kun med for sjov, forklarer Villy, som allerede hjemmefra havde nedskrevet nogle tanker om, hvordan han vil gebærde sig i ekspeditionen.

- Jeg håber, jeg får vist høj moral og høj etik.

Jeg er et omsorgsfuldt menneske og vil sige det på en respektabel måde, hvis nogle bare sidder dovent og æder ris.

Jeg er måske ikke hurtig og smidig, men jeg er ekstremt sej mentalt og fysisk ret stærk, smiler Villy, som iøvrigt let ryger 20 meter under havoverfladen som fridykker.

Privat er han gift for anden gang og far til både egne- og pap-børn. Og så beskriver han sig selv som en naturmand, der elsker sin stråtækte idyl med egen strand langt fra København.

- Hvis jeg bliver kendt, håber jeg, det er for noget godt. Som psykoterapeut ser det altså ikke godt ud, hvis jeg optræder som et fjols på skærmen.

Men jeg er opdraget i det vestjyske med høj moral og gode gamle dyder. Jeg tror ikke, jeg har nogle lig i lasten, selv om jeg har slået på en del mennesker - jeg har jo været syv år i politiet, smiler Villy og håber, han kommer på "hold" med Søren Petersen.

Sponsoreret indhold