Robinson-Søren: Jeg er skuffet over Susan

Susan K og Søren har dannet par i et par måneder. Nu overvejer han at droppe hende

Susan K og Søren har dannet par i et par måneder. Nu overvejer han at droppe hende

Foto: Niels S. Andersen

Mens Susan K i går nat malede Århus by rød og smadrede en garderobepige i hovedet med et glas, sad hendes kæreste på den anden side af jorden og regnede med, at hun spiste en stille og rolig middag med sine veninder.

Derfor kommer det meget bag på ham at finde ud af, at hans kæreste netop nu befinder sig i arresten i Århus, efter at hun i nat blev anholdt.

- Én ting er, at hun er blevet anholdt. Det, der skuffer mest, er, at jeg har fortalt hende, hvor hårdt jeg har det herude, når hun render rundt i bylivet. Og i går sagde hun til mig, at det var en middag med veninderne, siger Søren til bt.dk.

Han arbejder som elektriker i Den Persiske Golf og hørte om Susans anholdelse ved at læse om det i danske medier.

Overvejer at droppe Susan

Søren Petersen er så skuffet over sin kæreste, at han har taget deres forhold op til revision.

- Jeg elsker hende, men jeg har ikke brug for en partytøs i mit liv, som ikke fortæller mig sandheden om hendes færden, mens jeg er ude og arbejde. Jeg ville gå gennem ild og vand for hende, men jeg fortjener ikke denne behandling, siger Søren til bt.dk.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close