Nyheder17. marts 2017

Robert Hansen efter hjerteoperation: Nyt farverigt liv

Mindre end to år efter sin alvorlige hjerteoperation fører skuespilleren atter et liv med fede middage og dyre drinks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cd000.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Lev, mens du gør det, elsk, mens du tør det. Nik & Jays strofer er som skrevet til Robert Hansen.

Den 37-årige skuespiller, som i april 2015 blev hjerteopereret, har således sat alt ind på at få mest muligt ud af tilværelsen.

Især de seneste måneder har Robert Hansen nydt livet i fulde drag.

Den ene dyre vinmenu har af løst den anden, byturene på Københavns mest celebre adresser er kun blevet hyppigere, ligesom Robert Hansen allerede har nået at give den gas i den spritnye Royal Arena tre gange, siden landets nye koncertmekka åbnede i februar.

Robert Hansen sparer ikke på noget. Sidst gik turen til den engelske hovedstad med bl.a. René Dif, hvor der blev spist godt med bøf og østers.

– Jeg er lige kommet hjem fra London, hvor jeg har spillet noget poker for Unibet, smilede Robert Hansen forleden.

For knap to år siden var "Kærlighed ved første blik"-skuespilleren tæt på at tjekke helt ud. Efter et ildebefindende midt under musicalen ”Dirty Dancing” måtte han indlægges og akutopereresi hjertet i otte timer.

Et så voldsomt indgreb, at cirka hver tredje, der gennemgår det, er i høj risiko for at dø.

Sponsoreret indhold