Nyheder24. oktober 2015

Afsløring i bog: Ritt har haft flere elskere

Ritt Bjerregaard og hendes mand Søren Mørch aftalte, da de blev gift, at de gerne måtte have sex med andre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-603990.jpg
 All Over Press
Den tidligere minister, EU-komissær og overborgmester for København, Ritt Bjerregaard, har gennem hele sit ægteskab med historikeren Søren Mørch, haft elskere ved siden af samlivet med ægtemanden, skriver Politiken.
Det afslører Ritt Bjerregaard i sin kommende erindringsbog, der ligger klar hos boghandlerne den 3. november. Hun blev gift med Søren Mørch i 1966 og tidligt i deres forhold aftalte de, at det var i orden, at de havde sex med andre, og de accepterede også længerevarende kærlighedsaffærer med mænd eller kvinder uden for ægteskabet.
- I den periode var det mere oppe i tiden, at man havde sex med andre. Og det var klart for os, at vi også ville møde andre, som vi syntes var spændende og ville have lyst til at have et forhold til. En aften får man lidt for meget ind, og så er det måske bare et enkelt knald. Men det sker jo for de fleste, at der er nogen, man forelsker sig i. Så snakkede vi om det og blev enige om, at det troede vi godt, at vi kunne leve med,« siger Ritt Bjerregaard i et stort interview med Politiken. Præcis hvor mange elskere og affærer Ritt Bjerregaard har haft oplyses ikke i bogen.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-07321.jpg
 Klaus Møller
Søren Mørch og Ritt Bjerregaard fortograferet først i 1970'erne, inden hun indledte det seks år lange forhold til Erik Holst. (Foto: Klaus Møller) Men hun har haft to længerevarende kæresteforhold under ægteskabet med Søren Mørch. Det første varede i seks år og begyndte i 1974.
Det var et forhold til Erik Holst, der dengang var formand for Akademikernes Centralorganisation. Han var med hjemme hos hendes forældre. Sammen kørte de i åben sportsvogn til hans sommerhus i Rågeleje og havde stævnemøder i hans lejlighed på Vandkunsten kort fra hendes daværende arbejde i Undervisningsministeriet, skriver Politiken. Søren Mørch og Ritt Bjerregaard har talt indgående om, hvorvidt afsløringerne om deres åbne forhold skulle indgå i den kommende erindringsbog.
- Vi har tænkt, at det måske kunne få nogen til at tænke over, at skilsmisse ikke nødvendigvis altid er løsningen. At der er forskellige måder at leve på, og at forelskelser i andre også kan berige forholdet, siger Ritt Bjerregaard til Politiken.

Sponsoreret indhold