Nyheder24. september 2009

Ritt Bjerregaard: Milionær-pensionist

Københavns overborgmester stopper til nytår og kan se frem til et otium uden økonomiske problemer
Her ses Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard blev sidste år ramt af kræft i endetarmen. Hun opdagede, at hun havde blod i sin afføring - det viste sig at være kræft.
 Foto: All Over

68-årige Ritt Bjerregaard har for længst meddelt, at hun stopper sin professionelle politiske karriere ved udgangen af 2009. Og hun kan roligt gøre det uden overhovedet at spekulere på, om hun får råd til smør på brødet.

I sit første år som pensionist kan hun hæve 1.346.200 kroner i pensioner, og derefter og resten af hendes liv ligger den årlige pensions-indkomst på 875.400 kroner om året, skriver Ekstra Bladet i dag.

Ritt Bjerregaard har da også været flittig.

Hun har siddet i Folketinget, hun har været minister i flere omgange, og senest har hun været overborgmester i hovedstaden. Men det, der virkelig skæpper godt i kassen, er hendes tid som EU-kommissær. Hvert år får hun udbetalt dejlige 375.000 kroner fra Bruxelles. Rigtigt dejlige kroner, fordi der kun skal betales 30 procent i skat af dem.

Sponsoreret indhold